Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 107

at en fejllæsning af/, van eller lign., f.eks. læst som fyrr var, kunne give
anledning til læsemåden fyrr gørdud pér, end at det omvendte var til-
fældet.
3. MskFJ 351,4-5: oc er pat fax keisari oc drotning at engi efni scortir.
pa sendi hon menn ( = H II 182,22). I stedet for keisari oc drotning har
MskY keisara dottir (sål. J, HkrFJ III 500,5-6, keisara d. EG og F), som
kan være rigtigere, siden der henvises med pron. hon.
Hvis det formodede mellemled mellem Msk2 og de tre Msk.-tekster,
MskMS, H-Hr. og YFlb., betegnes som MskX kan håndskriftforholdene
efter det foregående illustreres med følgende stemma:
Msk2
MskY MskX
y F MskMS m
yi y* H-Hr. YFlb.
E J G PCI H-Hr.
Stemmaets y-gren, som her er fremstillet noget forenklet, er identisk
med y-grenen af HkrIII-stemmaet (se ovenfor, s. 58).
Der er ingen sikre vidnesbyrd om at MskY har indeholdt Magnus den
godes og Harald hårdrådes sagaer. Hvis de ovenfor s. 83-87 omtalte
interpolationer i disse sagaer i F kommer fra en Msk.-tekst, hvilket er
sandsynligt, er de formentlig indsat enten af en anden skriver (dvs. i et
forlæg til F) eller i det mindste fra et forlæg der ikke har tilhørt Msk2-
redaktionen, idet man ellers kunne vente at også pættir’ne i Magnus’ og
Haraids sagaer var blevet optaget. Man bør altså snarest regne med
mindst ét mellemled mellem F og det fælles forlæg for F og AM 39 fol.
(x1, se stemmaet s. 35). MskY kan enten have været en Msk.-redaktion,
hvor pættir der voldte længere afbrydelser i hovedhandlingen er blevet
kortet ned, medens resten af teksten forblev næsten uforkortet, eller en
fra Msk. interpoleret Hkr.-tekst, hvor forkortelsen af de pågældende
pættir var sket i forbindelse med at de blev indsat i ny sammenhæng. En
mulig - og måske den mest nærliggende - forklaring på forholdet mellem
F og y ville være at y havde overtaget sine interpolationer fra et mellem-
led mellem F og x1 og vraget det øvrige Msk.-stof i dette håndskrift14.
At bekræfte denne hypotese kan imidlertid blive lige så vanskeligt som
at afkræfte den. Hvis nemlig y har ekscerperet et Hkr.-forlæg til F vil
dette kun kunne konstateres ved at læsemåder fra dette håndskrift har
14 Jfr. HkrFJ I, s. xliv-vi.