Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 108

vundet indpas også uden for interpolationerne, dvs. i Hkr.-teksten. Så-
danne læsemåder ville imidlertid kun kunne påvises for så vidt som de
var særegne for F og y (y1 eller y2) imod K og 39 (jfr. stemmaet s. 35),
idet der ikke er noget kontrolmateriale der gør det muligt at afgøre
hvorvidt en læsemåde er oprindelig i y eller indkommet fra x-klassen,
hvis den deles af 39 (imod K) eller af både K og 39.
Dette er ikke stedet for en grundig undersøgelse af disse forhold, som
bedst kan foretages i forbindelse med en evt. ny kritisk udgave af Heims-
kringla. Det skal imidlertid nævnes at spørgsmålet er af central betyd-
ning for Hkrlll’s tekstkritik. Hvis det nemlig kan påvises at y har be-
nyttet et forlæg til F, er der ikke nogen sikkerhed for at K’s læsemåder
er sekundære i de tilfælde hvor F og 39, eller F alene når 39 har lakune,
stemmer overens med y imod K.
4. f>inga saga.
Teksten i MskY (se foregående afsnit) er for størstedelens vedkommende
en forkortelse af en tekst der har stået MskX nær. Dette gælder imidlertid,
som allerede berørt, ikke for Ifinga saga1.
Dinga saga handler om en langtrukken proces som føres af Sigurd
jorsalfar mod en stormand på Hålogaland, SigurSr Hranason på Steig.
Til gengæld for tjenester som SigurSr Hranason havde ydet Magnus
barfod, havde han fået kongens søster til ægte, og Magnus havde over-
draget ham »finnfgr ok finnkaup«2, dvs. de årlige afgifter fra Finmarkens
lapper og monopol på handelen med dem3, mod at han udredte et fast
årligt beløb til kongen. Konflikten bryder ud, da Sigurd jorsalfar for
fører SigurSr Hranasons søster. SigurSr Hranason tager bladet fra mun-
den og dadler kongens opførsel, og kong Sigurd svarer med at anklage
ham for gennem længere tid uretmæssigt at have tilbageholdt halvdelen
af kongens andel i finneskatten. SigurSr Hranason skaffer sig en rådgiver
og forbundsfælle i Sigurd jorsalfars brodér og medregent, den lovkyndige
kong Eysteinn, og med hans hjælp lykkes det at få sagen, som efter-
hånden tilspidses i det juridiske problem, hvorvidt Magnus barfod havde
ret til at bortgive privilegier ud over sin egen levetid, henvist til stadig
højere instanser, indtil den ved højeste instans, Frostujfing, afvises ende-
1 Navnet er taget fra overskriften i MskMS (»Pinga saga Milli S(igurJ)ar) konvngs og
Eysteins«).
2 Således H-Hr.; fiNforina MskMS (MskFJ 368,1); jfr. hafa finnfgr ok kavp vid Firma
H II 203,2; [hafa] fiNfor oc cojpa vip Firma MskFJ 369,20-21.
3 Se herom KLNM bd. IV, art. Finnmark (Grethe Authén Blom).
94