Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 109

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 109
gyldigt. Striden bilægges dog omsider, men der er slået et skår i det gode forhold mellem de kongelige brødre. Ringa saga, som nu ikke findes overleveret uden for MskX- og MskY- håndskrifterne, har utvivlsomt oprindelig været en selvstændig beret- ning. Herom vidner bl.a. dens indledning i MskMS: »[Ra er] Iorsala S(igur])r) com i land. voru ]ieir .iii. brøpr konvngar oc scipto me]i [ser landi] oc sina hir[i hafpi hveR feira. oc voro ]>eir mest samrajia Eysteinn konvngr oc O(lafr) konvngr«4. Her gentages oplysninger som allerede er meddelt før Ringa saga begynder, og denne indledning er derfor skåret væk i H-Hr. Den oprindelige saga (ÆRs) har formentlig været ret gammel, næppe yngre end ca. 1200. For denne datering har særlig Gustav Storm argu- menteret5. Storm fremhæver at sagaens personer er kendt fra andre kilder uden at sagaen dog kan bygge på disse; de oplysninger som den indeholder synes således i vidt omfang at være hentet fra en tradition der er uafhængig af de kendte kongesagaer. Storm lægger særlig vægt på at lendermanden Jon mornef(r) præsenteres som »faSir Einriba er feli undir Sekk«, dvs. i søslaget ved øen Sekken i Romsdalsfjorden i 1162: ifølge Esk. og Hkr. faldt E ind ri bi Jonsson allerede i 1159 ved Konghelle6. Selve udtryksmåden »er fell undir Sekk« antyder endvidere, mener Storm, at dette slag endnu var i frisk minde da sagaen blev forfattet. Mod Storms ræsonnement kunne indvendes at Pinga sagas omtale af Eindribis fald kunne skyldes at han var blevet sammenblandet med Eindribi ungi, der med en vis ret kunne omtales som »Eindribi er fell undir Sekk«. Eindribi ungi deltog i slaget ved Sekken ifølge Fsk., Hkr. og Orkn. saga (der er lakune på det tilsvarende sted i MskMS, men det samme må have været fortalt i Msk.) og blev dræbt af Erling skakke i fortsættelse af det (»npkkuru si bar« efter Orkn. sagas beretning; året efter ifolge Fsk. og Hkr.). Hvis der har fundet en sådan sammenblanding sted, er Pinga sagas kildeværdi naturligvis væsentlig ringere end Storm forestiller sig. Omvendt kan man imidlertid slutte at hvis omtalen af Eindribi »er fell undir Sekk« beror på gammel tradition, som ordlyden lader formode, må Eindribi Jonsson og Eindribi ungi, der ellers (i Fsk., Msk. og Hkr.) optræder som to forskellige per- soner, i virkeligheden have været en og samme mand. De to forskellige beretninger om hans død, som er den eneste alvorlige hindring for identifikationen7, måtte i så 4 Aftrykt efter MskFJ, udfyldningerne er taget fra G. Storm, Sigurd Ranessons Proces, Kristiania 1877. Storm synes at have kimnet læse mere af MskMS end det nu er muligt. 5 Sigurd Ranessons Proces (herefter forkortet SRP), s. 53-55, 58-60. 6 Det tilsvarende sted i MskMS mangler p.g.a. den store lakune i slutningen af hånd- skriftet. 7 P.A.Munehs antagelse, at Eindribi ungi - om hvis slægt man ikke får nogen som helst oplysninger i kilderne — stammede fra egnen omkring Bergen (Det norske Folks Historie, A II, Kristiania 1855, s. 829, note) kan ganske vist vanskeligt forenesmed at han skulle have været identisk med Eindribi Jonsson, søn af den førende lendermand i Frostupingslgg og selv »ågætastr mabr ok vinsælstr i PrændalQgum« (HkrFJ III, 406, 20-21). Munch 95
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212
Side 213
Side 214
Side 215
Side 216
Side 217
Side 218
Side 219
Side 220

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.