Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 111

I efterskriften fastslås det indledningsvis at der er skriftlig forbindelse
mellem Dinga saga og ]>inga påttr. I sin liste over mere eller mindre ord-
rette overensstemmelser mellem de to redaktioner (Sigurd Ranessons
Proces, s. 47-48) er Storm ganske vist kommet for skade at medtage et
par steder der er fælles for H-Hr. og EJGF men ikke MskMS (H II
212,21-22, 27-29); de kan være kommet ind i H-Hr. fra det benyttede
Hkr.-håndskrift og har således ingen beviskraft. Men listen er lang nok
endda til at være overbevisende.
Afvigelserne mellem de to redaktioner gælder først og fremmest nav-
nene på de instanser (ting) hvor sagen forebringes. Disse er i H-Hr.
følgende (om MskMS, se nedenfor):
1) et mot (bymøde) i Nidaros, hvor sagen afvises med den begrundelse at den
»veit til landslaga, en eigi til bjarkeyjarréttar«9.
2) »Kefsiseyj arping«10, hvor sagen afvises med den begrundelse at et søgsmål
mod en lendermand skal anlægges på det »Iggping«11 som er i »dette fylke«.
3) bråndamessping12, der betegnes som »fylkisping«, og hvor sagen afvises fordi
kong Eysteinn overtager forsvaret, således at der bliver tale om en sag mellem de
to konger, der kun kan afgøres på »lggpingi einhverju, Frostupingi, Gulapingi ebr
Heibsæfispingi«13.
4) Frostuping, afholdt i Nidaros14, hvor sagen afvises endeligt under påberåbelse
9 Betegnelsen landslag er her brugt om landdistrikternes lovgivning i modsætning til
bjarkeyjarréttr, købstadlovgivningen, se KLNM bd. I, art. Bjårkorått (Elias Wessén).
10 H har formerne Kepsisey (1 g.), Kefsisey (1 g.) (ps og fs er grafiske varianter); Hr.
har Kepsisey begge gange. I MskMS står der 1 g. Kefl’ey og 1 g. Kefley. Den usædvanlige
abbreviatur i Kefl'ey går formentlig tilbage til et forlæg for MskMS og står rimeligvis for
is (jfr. paraS’ = paradis i Elucidarius (AM 674a 4to, 22vl6)). Navneformen er således
usikker, og hverken Kepsis-, Keflis- eller Kefley eller noget der afholdt ting omtales andet-
steds. Storm (SRP s. 49-50) mente at have fundet Kepsisey i den lille ø Kjepsøy i Vågan
(Lofoten), som han antog havde været halvfylkesting for den nordlige del af Hålogaland.
Denne lokalisering accepteres dels i Fritzners ordbog, hvor Kejsisey opgives at være
sammensat med subst. kefsir, en træl (et ord der kendes fra poesi), dels i O.Rygh, Norske
Gaardnavne, bd. 16, Kristiania 1905, s. 311 (hvor det dog bemærkes at navnet Kjepsøen
»kunde efter Formen være dannet af lceppr m., Kjæp«).
11 Ordet Iggping bruges i to forskellige betydninger (se Fritzner, Iggping 1 og 2) i binga
saga, dels (som her?) = lovligt ting (den islandske betydning), dels om de tre store ting i
Norge, Frostu-, Gula- og HeiSsæfisping. Jfr. SRP s. 59.
12 binga sagas placering af fylkestinget for Hålogaland på bråndarnes (nu Trondenes i
Troms) er blevet alment godtaget (SRP s. 50-51, E.Hertzberg, Grundtrækkene i den ældste
norske Proces, s. 145-46), til trods for at der ikke er andre vidnesbyrd om at fylkestinget
har været afholdt der. I det 13. århundrede har man afholdt et ting der muligvis har
været for hele Hålogaland i Vågan (Lofoten); men i al fald efter 1400 er sædet for tinget
Steig, se Jens Arup Seip, Lagmann og lagting i senmiddelalderen og det 16de århundre
(Skrifter utgitt av Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo, XI. Hist.-Filos. Klasse. 1934.
No. 3), Oslo 1934, s. 30-31.
13 Som allerede fremhævet af P.A.Munch (Det norske Folks Historie, A II, s. 649, note)
er det bemærkelsesværdigt at kun de tre gamle lagting omtales, ikke Borgarping (der
første gang nævnes som lagting i 1224, se KLNM bd. II, art. Borgarting (D.A.Seip)).
14 »bat vorv ok Igg. pott Frostoping væri nefnt. at pat matti vel elga i bænvm 1 NiOarosi.
i pann tima svmars. sem pingit atti at vera« H II 207,26—208,1; »oc scylldi po pingit i-
Kongesaga 7
97