Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 112

af en retsregel der går ud på, at hvis der kan føres vidner på at en sag på grund
af sagsøgerens ukyndighed i loven er blevet afvist på 3 »kigping«, må den ikke
genoptages, og dommerne er ikke længere forpligtede til at dømme i den15.
I Pinga ] låttr er rækkefølgen:
1) et mot i Bergen, hvor sagen afvises med den begrundelse at den »veit til
landslaga en eigi til bjarkeyjarréttar« (E 143,22-23) (jfr. pkt. 1 ovenfor).
2) Arnarnessping16, hvor sagen afvises fordi man på dette ting ikke kan behandle
søgsmål mod lendermænd (jfr. pkt. 2 ovenfor).
3) Gulaping, hvor sagen afvises med den begrundelse at »allir peir menn er fyrir
S9kum våru hafSir våru i Frostapi ngslpgum ok sakir hpfbu ggrzk å Hålogalandi«
(E 144,11-13).
4) et ting for Håleygir og Naumdælir på Hrafnista, hvor sagen afvises fordi kong
Eysteinn overtager forsvaret, og »lpgmenn segja at konunga målum skyldi skipta
å Eyrapingi i Nibarosi« (jfr. pkt. 3 ovenfor).
5) Eyraping i Nidaros, der betegnes som ».viii. fylkna f>ing«, og hvor sagen afvises
fordi den tidligere er blevet »eydd å primr lQgpingum ok moti inu fjor Oa« (E 145,8 9)
(jfr. pkt. 4 ovenfor).
Storm påviser at rækkefølgen af instanserne i Pinga påttr ikke kan
være korrekt: sagen har intet at gøre på Gulaping, og når fylkestinget
for Hålogaland anbringes på den fra den islandske tradition velkendte
ø Hrafnista, som hører til Namdalen, må det hænge sammen med de
tågede begreber om Nordnorges geografi som man finder i en række
islandske værker, hvor Namdalen regnes til Hålogaland. Derimod finder
Storm at fremstillingen i Pinga saga virker troværdig; ganske vist kendes
hverken »Kefsis«-/»Kefliseyjar«J>ing eller Pråndarnessping fra andre kil-
der, men Kjepsøy i Vågan, hvortil Storm lokaliserede »Kefsiseyjarving«
(note 10) »maa siges at ligge ret heldigt til som Mødested« (SRP, s. 49),
og Prånd arnes må til trods for sin beliggenhed i fylkets nordøstlige
hjørne »meget tidligt have dannet Centralpunktet i disse Egne« (SRP,
s. 50).
På dette grundlag anser Storm Pinga sagas fremstilling for »meget paa-
lidelig« og dermed primær, medens han i Pinga påttr udelukkende ser en
forkortelse og omarbejdelse af Pinga saga i dens bevarede skikkelse;
muligheden af at Pinga påttr til trods for at den er forkortet kan inde-
holde træk der er oprindeligere end Pinga saga falder ham ikke ind. I
bønom iNipar osi pott Frosta ping veri nefnt. oo scylldi pat po fvllt (o: gyldigt) vera«
MskFJ 374,31-33. Der er ellers intet der berettiger til at antage at Frostuping nogensinde
er blevet afholdt i Nidaros i middelalderen. Frostuping blev først flyttet fra Frosta til
Nidaros mellem 1572 og 1594 (se Jens Arup Seip, op. cit., s. 27).
15 Denne retsregel er i øvrigt ukendt.
16 Stednavnet Arnames er forgæves søgt i Nordland af Storm (SBPs. 50). Det bør snarere
søges i Trøndelag eller i al fald i Frostupingsl9g, jfr. nedenfor, s. 105. Heller ikke der
synes der imidlertid at være noget sted af dette navn.
98