Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 112

Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 112
af en retsregel der går ud på, at hvis der kan føres vidner på at en sag på grund af sagsøgerens ukyndighed i loven er blevet afvist på 3 »kigping«, må den ikke genoptages, og dommerne er ikke længere forpligtede til at dømme i den15. I Pinga ] låttr er rækkefølgen: 1) et mot i Bergen, hvor sagen afvises med den begrundelse at den »veit til landslaga en eigi til bjarkeyjarréttar« (E 143,22-23) (jfr. pkt. 1 ovenfor). 2) Arnarnessping16, hvor sagen afvises fordi man på dette ting ikke kan behandle søgsmål mod lendermænd (jfr. pkt. 2 ovenfor). 3) Gulaping, hvor sagen afvises med den begrundelse at »allir peir menn er fyrir S9kum våru hafSir våru i Frostapi ngslpgum ok sakir hpfbu ggrzk å Hålogalandi« (E 144,11-13). 4) et ting for Håleygir og Naumdælir på Hrafnista, hvor sagen afvises fordi kong Eysteinn overtager forsvaret, og »lpgmenn segja at konunga målum skyldi skipta å Eyrapingi i Nibarosi« (jfr. pkt. 3 ovenfor). 5) Eyraping i Nidaros, der betegnes som ».viii. fylkna f>ing«, og hvor sagen afvises fordi den tidligere er blevet »eydd å primr lQgpingum ok moti inu fjor Oa« (E 145,8 9) (jfr. pkt. 4 ovenfor). Storm påviser at rækkefølgen af instanserne i Pinga påttr ikke kan være korrekt: sagen har intet at gøre på Gulaping, og når fylkestinget for Hålogaland anbringes på den fra den islandske tradition velkendte ø Hrafnista, som hører til Namdalen, må det hænge sammen med de tågede begreber om Nordnorges geografi som man finder i en række islandske værker, hvor Namdalen regnes til Hålogaland. Derimod finder Storm at fremstillingen i Pinga saga virker troværdig; ganske vist kendes hverken »Kefsis«-/»Kefliseyjar«J>ing eller Pråndarnessping fra andre kil- der, men Kjepsøy i Vågan, hvortil Storm lokaliserede »Kefsiseyjarving« (note 10) »maa siges at ligge ret heldigt til som Mødested« (SRP, s. 49), og Prånd arnes må til trods for sin beliggenhed i fylkets nordøstlige hjørne »meget tidligt have dannet Centralpunktet i disse Egne« (SRP, s. 50). På dette grundlag anser Storm Pinga sagas fremstilling for »meget paa- lidelig« og dermed primær, medens han i Pinga påttr udelukkende ser en forkortelse og omarbejdelse af Pinga saga i dens bevarede skikkelse; muligheden af at Pinga påttr til trods for at den er forkortet kan inde- holde træk der er oprindeligere end Pinga saga falder ham ikke ind. I bønom iNipar osi pott Frosta ping veri nefnt. oo scylldi pat po fvllt (o: gyldigt) vera« MskFJ 374,31-33. Der er ellers intet der berettiger til at antage at Frostuping nogensinde er blevet afholdt i Nidaros i middelalderen. Frostuping blev først flyttet fra Frosta til Nidaros mellem 1572 og 1594 (se Jens Arup Seip, op. cit., s. 27). 15 Denne retsregel er i øvrigt ukendt. 16 Stednavnet Arnames er forgæves søgt i Nordland af Storm (SBPs. 50). Det bør snarere søges i Trøndelag eller i al fald i Frostupingsl9g, jfr. nedenfor, s. 105. Heller ikke der synes der imidlertid at være noget sted af dette navn. 98
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Bibliotheca Arnamagnæana

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana
https://timarit.is/publication/1655

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.