Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 119

for ikke kunnet se nogen modsætning mellem »i FrostuJfingslQgum« og »å
Hålogalandi«. Todelte retsregler af typen Allir peir (alla på etc.) er ....
på skal (skulu etc.), som der er en del eksempler på i de norske land-
skabslove24, er overordentlig sjældne i islandsk lovsprog25.
Den udvej som redaktøren af MskY har valgt for at få en smule
mening i den forvanskede passus har været at lade kong Eysteinn sige
sin replik på et ting der lå uden for såvel Frostujiingslog som Uål ogalan d,
og han har derfor indskudt de juridisk set urimelige tingforhandlinger
på Gulaping. Om det er dette Gulaping der igen har ført med sig at det
mot hvor sagen mod SigurSr Hranason først forebringes henlægges til
Bergen i Dinga påttr, medens det i Dinga saga foregår i Nidaros, eller
om det omvendt er den (sikkert under alle omstændigheder sekundære)
lokalisering af dette måt til Bergen26 der har inspireret til at lade de ind-
skudte tingforhandlinger foregå på Gulaping, er vanskeligt at se.
Indskuddet i MskX må altså stamme fra en redaktion af Dinga påttr
der har været mere oprindelig end MskY (ÆDp)27. I denne redaktion af
Dinga påttr er sagen mod SigurSr Hranason blevet forebragt på Arnar -
nessping, som synes at have været et lokalting i Frostupingslgg, og er
blevet afvist fordi kong Eysteinn dels har oplyst at et søgsmål mod en
lendermand skulle behandles ved en højere instans, dels har gjort op-
mærksom på at denne højere instans skidle befinde sig på Hålogaland.
Man må derfor antage at næste instans efter Arnarnessping har været
fylkestinget for Hålogaland.
24 Typen er stedmoderligt behandlet i Carl Ivar Ståhle, Syntaktiska och stilistiska studier
i fornnordiskt lagspråk, Lund 1958 (jfr. samme forfatters art. Lagspråk i KLNM bd. X,
1965). Her nævnes fra norsk lovsprog den lignende type: »Hverr (madr) er . . . pd skal«
(s. 170), medens typen milir per sum (o. likn.)« kun nævnes som eksempel på nyere udform-
ninger af retsregelen der efterhånden vinder indpas i svensk lovsprog (s. 176-77).
25 Andreas Heusler anfører i Altisldndisches Elementarbuch (4. opl. 1950, s. 186) et enkelt
eksempel fra Grågås: »Allt fe {rnt er abrir menn taca eN erfingiar J)a scal {mt fe låta sva
virba iafnt sem omaga eyre« {Ordgås (Konungsbok), udg. af Vilhj. Finsen, la, København
1852, s. 229, jfr. Stadarholsbok, København 1879, s. 75). Det er ikke lykkedes mig at
finde flere eksempler på denne type i Grågås, derimod har jeg fundet et par eksempler
på den beslægtede type Allir peir er ... ok {skal etc.): »Allir menn {)eir er logscil nocor
scolo mæla at domom a al{ringi . . . oc scolo £>eir viNa eiba«, Ordgds, 1852, la, s. 66; »Oli
{rings afglopon sv er menn gera {iar. oc varbar slict {oar sem menn gore å aljringi«, op. cit.,
s. 100 (begge eksempler er fra Iringskapajoåttr). — Uden for lovsproget findes konstruk-
tionen *Allir peir er . . . pd« (og de lignende typer Sd er ... pd og Hverr er . . . pd) ikke
så sjældent (se Fritzner {oå 4 og Nygaard, Norrøn syntax, Kristiania 1905, § 270, anm.).
26 Også dateringen af processen er forrykket i MskY, hvilket allerede P. A.Munch har
bemærket {Det norske Folks Historie, All, s. 657).
27 Det tyder også på at indskuddet i Pinga saga er uafhængigt af arketypen for den
bevarede Pinga {oåttr, at indskuddet i MskMS har den ældre form d pvisa pingi (1. 19-20).
medens alle fire håndskrifter af Pinga {påttr har den yngre form d pessu pingi — selv om
der naturligvis i og for sig ikke er noget til hinder for at flere skrivere kan have moderni-
seret dette udtryk uafhængigt af hinanden.
105