Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 120

Hvis dette er rigtigt må der i indskuddet i Pinga saga være i al fald ét træk der
er sekundært: kong Sigurd udtaler ønsket om at få dømt Sigurdr Hranason skyldig
(sekr)2* »hér i sinum åtthaga« (MskF.T 372,28-29, H II 207,2). Dette udtryk passer
naturligvis dårligt på Arnarnessping, hvis dette er et ting i Frostupingslpg. I H-Hr.
er udtrykket kommet til at passe bedre, fordi hele den passus det forekommer i er
flyttet til tingforhandlingerne på Pråndames. Ordet »hér« kan imidlertid være et
tillæg; i Pinga påttr står der på det tilsvarende sted »vilda ek nu at hann yr9i sekr
i sinum åtthaga«, og replikken må dér skulle forstås sådan at kong Sigurd med
disse ord varsler sit næste skaktræk, fylkestinget for Hålogaland. Denne opfattelse
bekræftes af et senere sted i Pinga saga, hvor det hedder (MskFJ 373,9-13, H II
205,28-206,1): »S(igurpr) konungr . . . søkir allt norpr aHalogaland. oc vill nv sva
greypliga [at] ganga at gera S(igurp) vtlagan norpr par ifrendhaga sinom. stefnir
ping ollom Haleygiom oc Navmdelom aPrandarnesi«. Det er ganske vist påfaldende
at kong Sigurds omtale af sine planer for det følgende ting i Pinga påttr viser at
han er klar over at dette skal afholdes på Hålogaland, skønt kong Eysteinn endnu
ikke har oplyst ham herom. Heller ikke den redaktion af Pinga påttr som man
skimter bag om indskuddet i Pinga saga har åbenbart været fri for indre mod-
sigelser.
Den instans der modsvarer Arnarnessping i Dinga påttr er i Dinga saga
Kefliseyjarping (Kefsis-). At dette ting skal lokaliseres til Hålogaland
fremgår tydeligt af en række omstændigheder. Kong Sigurd stævner ting
»norSr i Keflisey« (MskFJ 370,4; H II 203,16); Sigurhr Hranason drager
til Bjarkey og Steig for at samle folk inden tinget afholdes; da de bønder
der befinder sig på tinget strømmer til for at kigge på kong Eysteinn,
Sigur&r Hranason og deres folk, forklares det af ViQkunnr Jonsson med
at »liQ vårt er undrlått (nysgerrigt) Håleygjanna« (MskFJ 371,5, H II
204,15-16); tinget på Dråndarnes omtales som beliggende »hér ... i
fiessu fylki« (MskFJ 372,7, H II 205,17-18).
Her er der altså en afgørende forskel mellem Dinga saga i MskX og
ÆDp, og spørgsmålet melder sig, hvilken af de to der på dette punkt er
den primære. Det forekommer ikke sandsynligt at ÆDp’s beretning om
tinget på Arnarnes, med den alderdomlige retsregel som dette afsnit
indeholder, skulle kunne være en forkortelse og bearbejdelse af afsnittet
om Kefliseyjarping i Dinga saga, sådan som Storm mener. Snarere af-
spejler dette afsnit af ÆDp en redaktion der ikke blot har været oprinde-
ligere end Dinga påttr, men også end Dinga saga, og som må have inde-
holdt retsregelen. Men i så fald må det meste af afsnittet om Keflis-
eyjarping i Dinga saga hero på omarbejdelse. Netop fordi han ikke forstod
retsregelen kan redaktøren af Dinga saga have troet at det første ting
28 Ordet ‘sekr’ i indskuddet bruges synonymt med ‘utlagr’ i det følgende afsnit - ‘sekr’
skal formentlig opfattes i sin hovedsagelig norske betydning; ‘utlagr’ derimod, som kan
være sekundært, i sin hovedsagelig islandske betydning (om disse ord se f. eks. Peter
Foote, On legal terms in Færeyinga saga, Frodskaparrit 18, Torshavn 1970, s. 168 med
henvisninger).
106