Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Page 125

veren anser påttr’en for at være helt uhistorisk og af sen dato. Det er
ikke omtalt andetsteds at Sighvatr Porbarson havde en søster der var
gift med en mand der ligeledes hed Sighvatr, og det er usandsynligt at
en mand af dette navn har boet på Melar i Hrutafjorbur omkring midten
af det 11. århundrede (IF VIII, s. 319, note). Også de andre personer
der omtales i påttr’en er ganske ukendte, bortset fra sådanne koryfæer
som Magnus den gode, Sighvatr Porbarson, Einarr [lambarskelfir og
hans søn Eindribi; endvidere forekommer der to norske stednavne, Hit
og Pauskadalr, som ikke har kunnet identificeres. Hrafns (låttr forud-
sætter kendskab til de pættir der i Msk2 har fulgt Magnus den godes saga,
idet der ligefrem lienvises til en begivenhed der omtales i Porsteins
[låttr Sibuhallssonar. Pdttr’en er i det hele fuld af litterære reminiscenser,
såvel i motiver som ordvalg (en række paralleller opregnes lF VIII,
s. cxix, note 3); at der under boldspil rettes bebrejdelser mod en dreng
fordi han ikke har hævnet sin fader er således et velkendt motiv i middel-
alderlige fortællinger og folkeviser7 8. Om sproget i Hrafns Jiåttr bemærker
Einar (3l. Sveinsson at det har et ungt præg og sine steder er gejstligt far-
vet, hvilker dog til dels kan skyldes afskrivere (jfr. nedenfor, s. 146-48).
Gisis pdttr Illugasonar.
Gisis påttr Illugasonar (Gj>)s (H II 133,13-140,29) findes ikke andre
steder i den skikkelse den har i H-Hr. (Denne redaktion omtales herefter
som Gj>H). I Jons saga helga findes imidlertid en beretning om Gisi
Illugason, hvis skriftlige forbindelse med G (dl er hævet over enhver
tvivl.
Jons saga skal oprindelig være forfattet på latin af munken Gunnlaugr
Leifsson i begyndelsen af det 13. århundrede, men er kun bevaret i tre
islandske redaktioner, kaldt A, B og C i udgaven i Biskupa sogur9, hvor
de to førstnævnte redaktioner, samt plusstykker i C i forhold til A, er
aftrykt. Forholdet mellem A- og B-redaktionerne er blevet bedømt meget
7 Påpeget af Axel Olrik, Drengene på legevolden, Danske Studier, 1906, s. 91—102. Af de
folkeviser som Axel Olrik her omtaler har Svend af Vollersløv (DgF nr. 298) flest ligheds-
punkter med pdttr’en. Den islandske version af denne folkevise (Kvæøi af Loga i Vallar-
hliø, lslenzk fornkvcedi, nr. 28) indeholder til og med to træk der svarer til pdttr’en., men
som ikke har nogen modsvarighed i de danske folkeviseoptegnelser: drabsmanden frier
til den dræbtes enke (der afviser ham), og hævnerbarnets morbroder optræder (som
hans rådgiver). - Til gengæld er der træk i pdttr’en der svarer til de længere danske ver-
sioner af visen, hvor kongens mænd går i forbøn for hævnerbamet, og kongen giver ham
fred og en pige til ægte. — Om nogen direkte forbindelse mellem visen og pdttr’en er der
dog næppe tale.
8 Navnet er moderne; pdttr’en har i H overskriften Af Gisi Jllhvgasyni.
9 Biskupa sogur, gefnar tit af Hinu islenzka btikmentafélagi, I, København [1856-] 1858.
111