Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 128

den er et indskud20. Hertil må dog bemærkes, at selv om det er over-
vejende sandsynligt at arketypen for de bevarede redaktioner har inde-
holdt Gp, er det ikke dermed givet at dette også har været tilfældet med
*Lat. Nordal hævder at stilen i GpB tydeligt viser at den er oversat fra
latin; det nye syn på stilen i B må imidlertid medføre at dette argument
bortfalder. I øvrigt gør Nordal selv opmærksom på at GpB ikke er så
latinpåvirket (»latinuborinn«) som sagaen i øvrigt.
Antager man at Gunnlaugr har forfattet Gp som en del af *Lat.,
bliver man stillet over for en række indre modsigelser i sagaens kronologi
og komposition, problemer der ganske vist påpeges af Nordal. men som
der ikke bliver givet nogen tilfredsstillende løsning på. Hvis man tvært-
imod går ud fra den arbejdshypotese at Gp er en senere tilføjelse i den
oversatte saga, viser det sig at disse modsigelser kan forklares i lyset af
hypotesen.
Som Gp er anbragt i Jons saga, kommer Jon Ogmundarson til Nidaros,
hvor kong Magnus barfod opholder sig, i umiddelbar fortsættelse af et
besøg ved Svend Estridsøns hof. Dette er en historisk umulighed: Svend
Estridsøn døde i 1076, og Magnus barfod kom ikke på tronen før 1093.
Nordal mener at Gunnlaugr her gør sig skyldig i »bevidst forfalskning af
kendsgerninger«, idet han »maa have vidst bedre besked om kronologien
i kongehistorien«21. Hvis Gp oprindelig var forfattet som et afsnit i Jons
saga skulle man imidlertid mene at det havde været en smal sag for
Gunnlaugr at forfalske kendsgerningerne på en mere behændig måde.
Gisi Illugason er en historisk person, en skjald der har digtet om
Magnus barfod22. Drabet på Gjafvaldr, der bringer Gisi i de vanskelig-
heder som Gp først og fremmest handler om, er formentlig også en histo-
risk tildragelse23. Der kan altså ikke være tale om at Gunnlaugr helt og
holdent havde opdigtet historien om Gisi, selv om man tænkte sig at han
var den første der havde ført den i pennen. Han måtte i givet fald have
kendt en tradition om Gisi, og denne tradition måtte også have nævnt
20 If III, S. CXLIX.
21 Nordisk kultur VIII B, s. 213.
22 Skåldatal (Edda Snorra Sturlusoncir III, København 1880, s. 254); MskFJ s. 299 og
senere.
23 Gisis genealogi findes i Landnåmabok (Sturlubok), og er fra Sturlubok optaget i SkarQs-
årbok: Illugi, son Dorvalds Tindssonar, faOir Giis, er vå Gjafvald (IF I, 1968, s. 111;
Skardsarbok, Reykjavik 1958, s. 40). Den anførte passus er en del af et længere stykke om
Kolli Klængssons efterkommere, som mangler i Hauksbok. Haukr synes imidlertid at
have oversprunget dette stykke af en fejltagelse, for det findes i Melabåk. Begyndelsen
af stykket, hvortil Gisis genealogi hører, har ganske vist stået på et af de nu tabte blade,
men der er ingen grund til at tro at stykket i Melabok har manglet noget af det stof der
findes i Sturlubok; snarere har det indeholdt yderligere oplysninger, idet DorSarbok til
Skarftsårboks ovenfor citerede passus tilføjer, formentlig efter Melabok: Einar var son
Gilz (Skardsdrbdky 1958, loc. cit., v.l.).
114