Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 129

Magnus barfod (det er udelukket at Gunnlaugr skulle have introduceret
ham frivilligt, så dårligt som han passer i Jons sagas kronologi). Derimod
behøvede Jon Ogmundarson ikke nødvendigvis at have været nævnt i
traditionen.
Hvis man tænkte sig at Gunnlaugr havde taget en historie der oprinde-
lig ikke havde nogen tilknytning til Jon, og på fri hånd havde tildigtet
Jons andel i den, ville han allerede have vist en sådan mangel på respekt
for den tradition han overtog, at man måtte spørge hvilke skrupler der
egentlig afholdt ham fra at tage skridtet fuldt ud og enten lade Jon
Ogmundarson rejse til Norge i løbet af Magnus barfods regeringstid eller
lade Olav kyrre optræde i Magnus’ sted. Hvis han derimod ved at lade
Gisi, Magnus barfod og Jon Ogmundarson optræde sammen i Nidaros
blot havde fulgt traditionen, må man undre sig over at han ikke som
historiker har draget den slutning at Jon Ogmundarson måtte have fore-
taget endnu en Norgesrejse foruden de to som Jons saga (B og C) beretter
om, den første inden Svend Estridsøns død, og den anden tredive år
senere da Jon blev bispeviet, »å dogum Paschalis påfa ok Noregs konunga
Eysteins ok SigurSar« (Bisk. I, 162, note, 234,12-13).
Den indre kronologi i selve Gj> er derimod ganske modsigelsesfri og
har uden vanskelighed kunnet forenes med *H’s, ved at pdltr’en indsattes
inden beretningen om Magnus barfods første vesterhavstogt. Det eneste
træk i G]) som ikke kan bringes til at stemme med andre kilder, er Jon
Ogmundarsons tilstedeværelse i Nidaros på det angivne tidspunkt. Den
mulighed kan vel ikke ganske afvises, at Jon virkelig har opholdt sig i
Nidaros på Magnus barfods tid, uden at Gunnlaugr har kendt nogen
beretning derom, men det er også muligt at historien om Jons indgriben
til fordel for Gisi beror på apokryf tradition. Man kan i den forbindelse
minde om at der dukker en tilsyneladende ganske apokryf beretning op
i begyndelsen af det 14. århundrede om at Jon Ogmundarson havde
tillagt kirken og klosteret på Dingeyrar bispetienden fra tretten kirke-
sogne24.
Endnu en omstændighed viser at den kronologiske sammenhæng som
Gj) indgår i, sådan som den er anbragt i Jons saga, ikke kan være den
oprindelige. I Gj)A og Gj>H omtales Teitr Gizurarson som islændernes
leder i Nidaros; i Gj>B og GJ)C i stedet hans farbroder, Teitr Isleifsson.
Biskop Gizurr, broder til den ældre Teitr og fader til den yngre, var født
i 1042, og hans søn næppe før ca. 1065, snarest noget senere. Han kan
således ikke have deltaget i begivenhederne omkring Gisi Illugason hvis
24 Se Laurentius saga biskups (Reykjavik 1969), s. 72 og DI II, nr. 341, men jfr. J6n
Johannesson, fslendinga saga I, 1956, s. 228-29.
Kongesaga 8^
115