Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 132

Såvel G 1)1! som G pH indeholder hver for sig en række momenter der
ikke findes i den anden. De vigtigste plusstykker i GpH er følgende
(denne liste betegnes herefter som +H):
1. Medens GpB (ligesom A og C) begynder med Gisis fængsling, oprulles i GpH
hele forhistorien: Gisis slægtskabsforhold, hans rejse til Norge, en udførlig beret-
ning om hvorledes han hævner sin fader ved at tilføje hirdmanden Gjafvaldr et
dødeligt sår, hvorefter han søger at undslippe (H II 133,13-135,13).
2. Biskoppen i Nidaros, som er en ven af Jon Ogmundarson, får ved en list
udsat eksekutionen af Gisi (H II 135,17-24).
3. Gjafvaldr beder på sit dødsleje kongen benåde Gisi (H II 135,27-136,12).
4. Teitr Gizurarson opfordrer islænderne i Nidaros til at sætte deres liv ind for
Gisi. Han vælges til deres leder (H II 136,13-137,2).
5. Umiddelbart efter Jon Ogmundarsons tale beder Gisi om ordet, beskriver sin
faders drab og fremfører et kvad han har digtet om kongen, »en ecki var par mikill
skalid skapr i pvi kvæøi«, hvorefter han lægger sit hoved i kongens skød (H II
139,17-140,10).
De vigtigste plusstykker i G|>B er følgende (denne liste betegnes her-
efter som +B):
1. Teitr giver Auøun gestahpføingi svar på tiltale: »pegi, vandr sauøbitr32,
ella munt pu tuskaør vera« (Bisk. I, 222,17).
2. Kongen lader sig ikke formilde af Jons tale, men befaler Auøun at gribe Gisi,
der imidlertid frivilligt overgiver sig. Auøun lader en galge rejse. Jon indhyller
Gisi i sin kappe, som er en gave fra kongen; derefter bliver Gisi hængt. To dage
efter lader Jon ham skære ned, og han er da uskadt, undtagen på fødderne, som
har stukket ud under kappen. Dem helbreder Jon ved håndspålæggelse (Bisk. I,
223,34-225,34).
3. Ligesom Sigurør ullstrengr rammes også Auøun gestahpføingi af sygdom og
helbredes først da Jon har velsignet ham (Bisk. I, 225-26).
4. Det siges eksplicit (med en henvisning til »merkiligir menn«) at oprettelsen af
klosteret på Niøarholmr skyldes et løfte som Jon har taget af Sigurør ullstrengr
(Bisk. I, 226,10-14).
5. Sigurør har fået Niøarholmr af kong Magnus; han skænker desuden klosteret
»Viggina sina ftjøurleifø ok margar aørar storlendur«33 (Bisk. I, 226,14-18).
32 vandr sauøbitr, sål. 392 (såøbitr 4/219; maør 5).
33 Viggina, sål. 4/392 (219 defekt); H- 5. - Oplysningen om at Sigurør ullstrengr grund-
lagde Nidarholms kloster findes også hos Theodorieus monachus (Monumenta historica
Norvegiæ, udg. af G. Storm, Kristiania 1880, s. 62) og i Olav den helliges saga (før Snorre),
Olafs saga hins helga, udg. af O. A. Johnsen, Kristiania 1922, s. 77, StOH s. 822; jfr. Trond-
heim bys historie, I (Grethe Authén Blom), Trondheim 1956, s. 127 og note. Ifølge Mattheus
Parisiensis grundlagdes klosteret imidlertid af Knud den Store, se Chr. C. A. Lange, De
norske Klostres Historie i Middelalderen, Kristiania 1856, s. 199-200. - Hverken Theodo-
rieus eller Olavssagaen nævner at Sigurør skænkede Vigg(jar) (ved Orkdalsf jorden i Sør-
Trøndelag) til klosteret, hvilket kunne tyde på at oplysningen om klosterets grundlæg-
gelse i Gp skyldes en af disse kilder uafhængig tradition. At Sigurør ullstrengr ejede Viggjar
synes at være en historisk kendsgerning; han var sønnesøn af i i nit r af Viggju (StOH loc.
cit., forvansket i Leg. saga, loc. cit.), og hans fader Loøinn har i Hkr. tilnavnet Viggjar-
skalli (HkrFJ III, s. 239). Sigurør ullstrengs ejerforhold til Viggjar kommer endvidere
118