Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 133

6. Gisi deltager i kong Magnus’ Irlandstogt og sendes i spidsen for nogle gidsler
til kong Myrkjartan i Kunnaktir. En af nordmændene giver sig ud for at kunne
irsk, og det overdrages ham at hilse kongen.
Siåan mælti hann til konungs: ‘male diarik’, en pat er å våra tungu ‘bplvaør
sér pu konungr’. - f>å svaraøi einn konungs maør: ‘herra’, segir hann, ‘pessi
maSr mun vera præll allra Norømanna’. Konungr svarar: ‘olgeira lagall’34,
pat er å våra tungu: ‘okunnig er myrk gåta’35. Konungrinn var val vi5 på.
Til trods for at kong Magnus senere hærger Irland, giver kong Myrkjartan
gidslerne fri, og Gisi drager til Island, hvor han lever til sin høje alderdom som en
anset mand. »Einarr hét son hans ok var (sål. 5; er 4/392) frå honum mikil saga«
(Bisk. I, 227,8-22).
Det er muligt at flere af disse plusstykker såvel i GpH som i GpB er
sekundære, og for nogles vedkommende er det endog sandsynligt (se
nedenfor). Der er imidlertid ét af plusstykkerne i GpB, hvis forekomst
kun synes at kunne forklares ved at det er overtaget fra en oprindeligere
redaktion af Gp. Det er Irlandsafsnittet (+B6), en anekdote, hvis pointe
ganske vist ikke længere er forståelig, men som, da den ikke har nogen
forbindelse med Jon Ogmundarson og ikke tjener noget formål i Jons
saga, synes at vise at der til grund for GpB har ligget en redaktion af
Gp hvor Gisi Illugason og ikke Jon Ogmundarson var hovedpersonen36,
selv om den sidstnævnte tilsyneladende også dér har spillet en frem-
trædende rolle. En sådan redaktion kan imidlertid dårligt tænkes at have
begyndt som Gp gør i alle tre redaktioner af Jons saga, hvor historien
først berettes fra det punkt hvor Jon viser sig på skuepladsen. Langt
sandsynligere er det, at den har begyndt ligesom GpH, med Gisis genea-
logi, som der ikke er nogen grund til at tvivle på er historisk37. Ved ind-
lemmelsen i Jons saga er hele forhistorien blevet skåret væk og erstattet
af et resumé på nogle få linjer.
Den redaktion af Gp der ligger til grund for GpB, kan imidlertid ikke
have været identisk med GpH, hvor Irlandsafsnittet mangler. Såvel Gp
i Jons saga (AC og B) som GpH må gå tilbage til en nu tabt redaktion,
indirekte frem i Agrip, sp. 76-77: Sigurpr ulstrengr . . oc marger aprir konungs uinir ...
sgfNopo . . a/Uo lipi imoti Pori er peir motto, oc stefNdo pvi lipi til Uioicir. Viggjar synes
at have tilhørt Nidarholms kloster i det 14. århundrede; abbed Grimr (Sktitu-Grimr) ud-
steder to breve på Viggjar 1319 og 1320 (DN III, nr. 115 og DI II, nr. 341). — Også Gf)H
viser et vist lokalkendskab til Nidaros og omegn, jfr. stednavnene ForborQi (i Nord-
Trøndelag) og Bakki (i Nidaros), hvoraf det sidste ganske vist var almindelig kendt.
34 Således 4/392; iagall 5 (læst ragall i Bisk. I). Replikken er forsøgt tolket af C. J.S.Mar-
strander (Bidrag til det norske sprogs historie i Irland, Kristiania 1915, s. 69, note).
36 Ordet normaliseres gata i Bisk. I, men gåta synes at give bedre mening (se Fritzner
myrkr 2) og støttes af håndskriftmaterialet for så vidt som der skrives gåta i 4/392, og a i
5 kan betegne både å og a (selv om å hyppigst skrives aa). P. A.Munch normaliserer ordet
med å i Det norske Folks Historie, A II, Kristiania 1855, s. 547, note.
38 Den mulighed foreligger også, at fortællingen om Gisi oprindelig har dannet indled-
ningen til en beretning hvori hans søn Einarr var hovedpersonen.
37 Se ovenfor, fodnote 23.
119