Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 136

skylldi drepa. en eigi er karlmannligra fra at segia herra. at pa var gratravst
i kverkvm mer. konvngr miniti. dreingiliga hefir pv pa gratravst a brott fært44.
4 (jfr. +H5). Selve hovedløsningsmotivet er velkendt i sagalitteraturen45; den
omstændighed at der ikke anføres så meget som en enkelt strofe af det digt hvor-
med Gisi påstås at have reddet sit liv, lader formode at vi her står over for et rent
litterært lån uden støtte i nogen tradition om Gisi. At helten (skjalden) symbolsk
overgiver kongen sit hovede ved at lægge det i hans skød, er et træk der ikke ellers
findes kombineret med hovedløsningsmotivet; som selvstændigt træk findes det
f.eks. i Hkrll (HkrFJ II, 211 = Orkn. s., s. 39):
Iporkell Åmundason . . . laghi hpfuh sitt i kné jarli ok bah hann på gera af
slikt, er hann vildi.
Jfr. også samme motiv i Mågus saga46:
Uigardur tok af sier liialminn ok gekk fyrir keisara ok lagde hdfudit j kne
honum ok bad hann af giora slikt, er hann uillde.
Begge disse eksempler har samme formelagtige følgereplik, som også findes i
GpH (»Gerit nv slikt af hpfhi minv sem y5r syniz«, H II 140,7-8).
Det kan ikke uden videre af disse træks karakter af kliché sluttes at
de er senere tilføjelser i GpH, men det er unægtelig påfaldende at disse
klicheer kun findes i GpH, medens GpB’s plusstof gør et anderledes
ærværdigt indtryk. Det tyder på at Nordal i al fald til en vis grad kan
have ret i sin opfattelse af GpH som et forsøg på at omskrive en ældre
version i klassisk sagastil.
2. Mindre indskud.
*Åsmundar saga Grankelssonar ?
Beretningen om Åsmundr Grankelssons drab på Hårekr i Djottu (H kap.
17) genfindes i Hkr. (HkrFJ III 24,1-25,3). En ganske kort og sammen-
trængt version findes i StOH (s. 620-21), dog er teksten i et af hånd-
skrifterne, Perg. 4to nr. 4, noget længere, uden at svare hverken til Hkr.
eller H-Hr.1.
44 Udtrykket »gråtraust i kverkum« findes i Olav den helliges saga (»Ældste saga« og
Legendariske saga) i den før omtalte fortælling om Asbjprn selsbani, se Otte Brudstykker
af den ældste Saga om Olav den hellige, udg. af Gustav Storm, Kristiania 1893, s. 3; Olafs
saga hins helga, 1922, s. 45.
45 Se f.eks. Odd Nordland, Hgfudlausn i Egils saga, Oslo 1956, (oversigt s. 78).
46 Fornsogur Sudrlanda, udg. af Gustaf Cederschiold, Lund 1884, s. 41.
[Korrektumote: Efter at ovenstående var sat, er jeg blevet opmærksom på en artikel af
Marlene Ciklamini (The Literary Perspective of Gisi Ulugason’s Quest for Biood Revenge,
Scandinavian Studies 1966, s. 204-16). Forfatteren argumenterer her ud fra et genremæs-
sigt synspunkt mod Nordals opfattelse af Gj)H som sekundær i forhold til Jons saga, og
konkluderer at selv om pdttr'ens heroiske grundholdning er blevet noget afsvækket i Jons
saga, er den ikke desto mindre umiskendelig i begge redaktioner, og tyder på at begge
»depend in varying degrees upon a primary model which treated the events with a heroic
orientation in the manner of the family sagas«.]
1 Teksten i Sth. 4 kunne måske være genfortalt efter hukommelsen. Ordlyden er uden
tvivl sekundær, og der forekommer en del træk der hverken findes i Hkr. eller H-Hr. og
122