Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 142

sonar. H 207,22-23 siges det således om Håkon Ivarsson, at han var
»vinsælstr vngra manna j Noitegi«, hvilket minder om at han i Hak. s.
Iv. kaldes »fr^gaztr af ollum ungum monnum j Noregi«13. H II 22,28—29
synes man ligeledes at fornemme et ekko fra Hak. s. Iv.; kong Svend
belønner den hallandske bonde som har hjulpet ham til flugt efter Niså-
slaget ved at give ham en bondegård på Sjælland, men afslår at lade
ham medbringe sin rappenskralde af en kone; hun kan beholde ægte-
parrets gamle husmandssted, »mvn henni pat ærin framflvtning«; ordet
ærin mangler i Hkr., men findes i Hak. s. Iv. Ligheden kan naturligvis
være tilfældig, men også den følgende sætning, som mangler i Hkr.,
minder om Hak. s. Iv.: kongen tilføjer: »Geri ek po firir pi na skylid betr
vi5 hana. en hvn væri ver5 firir heimskv sina«; i Hak. s. Iv. beder manden
om, »at pu ... later hana eigi giallda heimsku sinnar helldur niota
dreings skapar pins ok g§zku«14. I disse tilfælde er der formentlig snarere
tale om sekundær mundtlig tradition end om benyttelse af et skriftligt
forlæg.
Stufs saga Kattarsonar.
En Stufs påttr Kattarsonar findes såvel i MskMS og YFlb. som i H-Hr.,
og har således været optaget i Msk2. Men desuden findes der en selvstæn-
dig redaktion i tre pergamenthåndskrifter fra det 15. århundrede (AM
533 4to, AM 557 4to og AM 589d 4to). Den selvstændige redaktion er ud-
givet af Bjorn M. Olsen under titlen »Stufs saga« som følgeskrift, til
Årbok Håskola Islands 1912. Einar Ol. Sveinssons udgave i IF V, 1934,
bygger på Bjorn M. Olsens udgave. I indledningen til Stufs saga 1912
behandler udgiveren forholdet mellem redaktionerne, og argumenterer
for at den selvstændige redaktion (sagaen) er den oprindelige, som er
blevet noget forkortet da den indlemmedes i Msk. Finnur Jonsson
(MskFJ s. xxiii), Einar Ol. Sveinsson (IF V, s. xciii) og Bjarni A&al-
bjarnarson (Om de no. kongers sagaer, s. 156) følger Bjorn M. Olsens
opfattelse af tekstforholdene, og der er næppe heller tvivl om at den er
rigtig.
Bjorn M. Olsen behandler ikke det indbyrdes forhold mellem MskMS,
Flb. og H-Hr. På tre steder i Stufs påttr indeholder H-Hr. mindre
stykker, hovedsagelig bestående af replikker, som ikke har noget til-
svarende i MskMS og Flb., men som svarer til den selvstændige redak-
tion: H II 70,8-11 (konvngr - e&r) = Stufs s. 1912, s. 4,16—2115; H II
13 Håkonar saga Ivarssonar 1952, s. 6,17—18.
14 Op. cit., s. 30,4-5.
16 I indskuddet i H-Hr. er antallet af flokkar som Stufr kvæder for kongen i aftenens løb
30; i sagaen kvæder han 60 og i MskMS og YFlb. »nøkkverja tiu« - YFlb. tilføjer »efla meir«,
128