Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 146

forekommer franske låneord, er den i sin overleverede skikkelse foreslået
dateret til det 14. århundredes første halvdel19, men da kriterierne er
ganske usikre, kan denne datering næppe opfattes som mere end en
arbejdshypotese. For et af de i sagaen forekommende jærtegn kan der
imidlertid påpeges en sikker terminus post quem. Sagaens kap. 3, som
fortæller hvordan kong Edvard »ligesom i et spejl« ser syvsoverne i
bjerget Celion vende sig om på den venstre side efter at de i to hundrede
år havde ligget på højre, viser sig at være taget fra Vincent af Beauvais’
Speculum historiale, der er forfattet omkring 125020. Terminus ante
qvem er givet med dateringen af det ældste håndskrift, Perg. fol. nr. 5.
Den del af dette håndskrift som Jåtv. findes i, dateres til begyndelsen
af 1360’erne21.
Parallellerne mellem Jåtv. og H-Hr. indskrænker sig til kap. 6-8 i Jåtv.
(Anni852, 28-34), hvis kilde(r) det endnu ikke er lykkedes at påvise.
Finnur Jonsson anså disse kapitler for hovedsagelig at være »uddrag af
Heimskringla«22, fordi ævi(sggur) Noregslconunga citeres for oplysningen
om Harald hårdrådes og Tostis fald i slaget ved Stanford bro, som i
øvrigt kun omtales ganske kort (Anni852 32,1-3). Dette kan imidlertid
ikke være hele sandheden om de pågældende kapitler. En del af deres
indhold afviger nemlig fra Hkr., men stemmer til en vis grad overens
med andre, fortrinsvis normanniske, kilder, uden at der dog kan peges
på noget bestemt værk der kunne ligge til grund for dem:
1. Edvard lader stormændene - »fyrst GuQina sonu ok alla par me3 a3ra« -
sværge på at de vil tage Vilhelm til konge. Jfr. Vilhelm af Poitiers (Scriptores
rerum gestarum Wilhelmi Conquestoris, ed. J.A. Giles, London 1845, s. 129-30):
Sane neque id absque suorum Optimatum consensu, verum consilio Stigandi
Archiepiscopi, Godwini Comitis, Leurici Comitis, Sigardi Comitis, qui etiam jure-
jurando suis manibus confirmaverunt, quod post Edwardi decessum me [o: Vil-
helm] reciperent dominum. - I Jåtv. saga erklærer Edvard også på dødslejet først
at Vilhelm skal arve riget.
19 Se Byskupa spgur, Gorpus Codicum Islandicorum Medii Aevi XIX, København 1950,
s. 22 (med henvisninger).
20 Vincentius Bellovacensis, Speculum historiale (1624-udg.), 25. bog, kap. 20. Vincent har
stykket fra William af Malmesbury (Gesta Regum Anglorum (Koils’ series), I, 1887, s.
274—76), men Jåtv. kan ikke have benyttet William direkte, da stykket i Jåtv. har ganske
de samme forkortelser i forhold til William som Speculum historiale. [Korrekturnote: I
Anglo-Saxon England I, Cambridge 1972, s. 247-58, har Christine Feli publiceret en artikel,
The Icelandic saga of Edward the Confessor: the hagiographic sources, hvori også hun
påpeger at Jåtv. har benyttet Speculum historiale. Christine Feli anser det for sandsynligt
at størstedelen af sagaens øvrige hagiografiske stof er hentet, ikke direkte fra Edvards
latinske vitae, men fra et (ukendt) liturgisk værk der har benyttet disse; dette mellemled
kunne eventuelt tænkes at have foreligget i en gammel oversættelse, hvilket kunne for-
klare henvisningen til Gizurr Hallsson.]
21 Stefån Karlsson i Sagas of Icelandic Bishops, EIM VII, København 1967, s. 46.
22 Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II, s. 876.
132