Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 150

Y. STILISTISK OMARBEJDELSE I H-HR.
De foregående kapitler har søgt at klarlægge H-Hr.’s tekstkritiske pla-
cering i forhold til de tekster der repræsenterer kompilationens kilder,
først og fremmest MskMS-YFlb. og y-håndskrifterne af Hkr. I det af-
sluttende kapitel skal der gøres et forsøg på en bestemmelse af kompila-
tionens særtræk over for disse kilder.
Når man sammenligner teksten i H-Hr. med dens søstertekster af
Msk. og Hkr., viser der sig foruden afvigelser af sædvanlig art, der kan
skyldes unøjagtig afskrivning, også en række mere gennemgående for-
skelle af stilistisk karakter, som må bero på bevidst omarbejdelse. Om-
fanget af denne omarbejdelse er imidlertid meget vanskeligere at be-
dømme i Msk.-teksten end i Hkr.-teksten, idet man af flere grunde må
regne med en stor usikkerhedsmargin når det gælder rekonstruktionen
af m-teksten af Msk. (se ovenfor, s. 72). Dels dækker YFlb. kun den
første halvdel af Msk.-teksten, dels har MskMS store lakuner, og endelig
er også teksten i YFlb. omarbejdet, således at selv når alle tre tekster
(MskMS, YFlb. og H-Hr.) er for hånden, har de i mange tilfælde hver
sin læsemåde, og den oprindelige ordlyd kan i så fald kun undtagelsesvis be-
stemmes (ved inddragelse af Fsk., Ågrip eller Hkr.). Derimod er y-teksten
af Hkr. overleveret i adskillige håndskrifter som står hinanden (og x-
teksten) meget nær.
Omarbejdelsen af H-Hr.’s Msk.-tekst kan kun påvises med sikkerhed
for de afsnits vedkommende hvor der kan sammenlignes med både
MskMS og YFlb., og inden for disse afsnit kun i de tilfælde hvor MskMS
og YFlb. stemmer overens om en læsemåde, medens H-Hr. har en anden.
Så begrænset dette materiale end er, fremgår det med fuld tydelighed
af det at Msk.-teksten er langt stærkere omarbejdet end Hkr.-teksten.
Der rejser sig derfor det spørgsmål, hvorvidt man kan tilskrive kompila-
tor alle ændringer af teksten, eller om der er tale om flere forskellige lag
af omarbejdelser.
Sekundære allitterationer.
Et træk som falder særlig i øjnene når det gælder omarbejdelsen af
Msk.-teksten, er at to- og undertiden flerleddede allittererende udtryk er
indsat i stedet for enkelte ord og ikke-allittererende ordforbindelser. For
at give et indtryk af mængden og arten af disse ændringer aftrykkes der
nedenfor en alfabetisk fortegnelse over disse allitterationer i Msk.-teksten
i H-Hr. med deres ikke-allittererende parallelsteder i de modsvarende
Msk.-tekster. Da tendensen til indsættelse af allittererende udtryk er
tydeligt dokumenteret i den del af Msk.-materialet der foruden i H-Hr.
136