Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 160

kommer. Det gælder først og fremmest udtrykket saurugligt samlag, som
ifølge Fritzners ordbog kun forekommer ét sted foruden i H-Hr., nemlig
i Stjorn3 4, et værk som i det hele taget vrimler med allittererende for-
bindelser. Af Fritzners ordbog fremgår det videre at udtrykket tina ok
tja også kendes fra Stjorn (398,25), og endelig minder udtrykket hædilig
ord ok gnnur atvik om Stjorn (179,15-16): af asionu fedr yckars ok odrum
hans atuikumi.
Det er allerede nævnt at H-Hr. har et lighedspunkt med 6 lafs saga
Tryggvasonar en mesta (StOT) deri at Snorre-teksten er mindre omar-
bejdet end andre dele af kompilationen. StOT er endnu ikke undersøgt
m.h.t. kildeforhold og stil, og der skal ikke her gøres noget forsøg på en
sammenligning mellem H-Hr. og StOT i dens fulde udstrækning. Sam-
menligner man imidlertid StOT-versionen af de første 28 kapitler af
Færeyinga saga med den oprindeligere version, der er overleveret i Flat-
eyjarbok5, viser der sig i omarbejdelsen den samme tendens som i H-Hr.
til at erstatte enkelte ord med allittererende udtryk: hunir bliver til
hunir til brautsiglingar, gådr pokki til audsær åstarpokki, vidarøxi eina til
eina vidarøxi litla ok lagskepta etc. Et par af de sjældnere allitterationspar
i H-Hr. genfindes til og med i StOT-redaktionen af Færeyinga saga:
tefja edr tdlma (EdAM A2 74,19), håleitr himnakonungr (EdAM A2 69,1 )6,
(begge udtryk forekommer i kapitler der ikke er overleverede i den ældre
version); desuden mdttdregnir af matleysi (EdAM A2 42,11), som minder
om magran ok mattdreginn i H-Hr.
Længere tilføjelser.
Foruden den større hyppighed af sekundære allitterationer i Msk.-teksten
end i Hkr.-teksten i H-Hr. er der endnu et forhold der kunne tyde på
at bearbejdelsen var foregået i flere tempi. Tilføjelser til forlæggenes
tekst er særlig almindelige og særlig lange i begyndelsen af værket,
medens der ikke findes tilføjelser af betydning i dets sidste del. Til-
føjelser til Msk.-teksten er således talrigere end tilføjelser til Hkr.-tek-
sten, men det kan i øvrigt ofte være vanskeligt at skelne, hvis en til-
3 Stjorn, udg. af C. R.Unger, Kristiania 1862.
4 En gengivelse af faciem patris vestri, Gen. 31.5. Betydningen af ordet atvik synes både
her og i H-Hr. at være »gestus«. Fritzner anfører eksemplet fra Stjorn under betydningen
»Omstændighed ved en Sag« (jfr. greina e-t med atvikum), men dette kan næppe være
rigtigt.
5 Færeyinga sagat udg. af Olafur Halldorsson, Reykjavik 1967, s. xxiii-iv; se også KLNM,
bd. V, art. Færeyinga saga (6lafur Halldorsson).
6 Udtrykket hinn håleiti himnakonungr er jeg også stødt på i Seljumanna påttr i Flb.
(Flateyjarbok I, 244).
146