Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 161

føjelse står imellem to stykker fra hver sin kilde. Nogle af tilføjelserne
er bindeled mellem Msk.-tekst og Hkr.-tekst og synes altså at måtte
stamme fra kompilator (f.eks. II 93,12-14). En stor del af tilføjelserne
består i at strofer refereres inden de anføres. Sådanne referater gives både
af strofer der er taget fra Msk. og strofer der er taget fra Hkr. (og strofer
der findes i begge kilder), men medens der er en del eksempler på allitte-
rerende ordpar i referater af Msk.-strofer (100,25-26, II 94,8-10, II
148,29-30), kan sådanne eksempler ikke med sikkerhed påvises for Hkr.-
strofernes vedkommende; et tilsyneladende tilfælde er II 179,11-12, hvor
udtrykket med våpnvm ok vigvielvm forekommer i referatet af en strofe af
Einarr Skulason, der kan være taget fra Hkr.; der er imidlertid lakune i
MskMS på dette sted, og det er meget sandsynligt at strofen også har
stået der. Det er således ikke umuligt at nogle af tilføjelserne stammer
fra kompilationens Msk.-forlæg.
Enkelte tilføjelser (og udvidelser) af H-Hr. kan siges at have en klerikal
tone - selv om man naturligvis skal være forsigtig med at antage at alt
hvad der har et kirkeligt præg i det 13.-14. århundrede er af klerikal
oprindelse. Det gælder først og fremmest tillæggene til beretningen om
slaget på Lyrskov hede, dvs. tillæg til Msk.-teksten, og de klerikale be-
tragtninger synes der at måtte tilhøre samme lag som de allittererende
ordforbindelser. Nedenfor aftrykkes de to mest udprægede eksempler på
klerikal udtryksmåde i Msk.-tillæggene. Til sammenligning anføres i det
første tilfælde Agnp og YFlb., i det andet Fsk.-YElb. (der er lakune i
MskMS).
1.
Agrip, sp. 59
fec SveiN af morgu pvi
mikiN scapa er hann
haf].i apr til sigrs ætlat.
MskFJ 45,7—9
f’ath er sagth ath Vind-
um yrde nær at mestu
olide er peir hofdu sier
til lids ætlad.
H 48,20-22
meø gvøligri forsia. varø
Vindvm at pvi mikit
oli5. er peir hpføv ætlaø
ser til mikils styrks ok
2.
FskFJ 212,3 ff.
(varianter fra Flb.).
Desse orrasta hæfir agætast verit a
Norørlonndum (+ bæde Flb.) af mann-
falle (+ pui sem vard Flb.) oc mest af
rpæirri sok (peim sokum Flb.) er sva
miklar iartegnir gerøuzk (voru gioruar
Flb.) af hinum hælga Olafe kononge at
iamlitit (-miked (!) Flb.) li 8 sigraøezk
viø sva mikinn hærr. roc leto engan
H 48,17 ff. . . . 49,2 ff.
t>essi oRosta heflr frægvz verit i kristn!
aå Norør Ipndvm. af pvi mikla mann-
falli er par varø af Vindvm.....Ok
enn helldr er pessi oRosta agiæt af
iarteignvm hins heilaga Olafs konvngs
pviat eigi myndi Magnvs konvngr sva
diarfliga hafa geingit einnsaman hlifa-
lavs j gegnvm fylkingar sinna vvina. ok
koma po aftr til sinna manna vsaR ok
Kongesaga lO3^
147