Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 162

alheill. vtan hann væri verndaSr fgSvr-
ligv fvlltingi. pat gaf ok pllvm vel skilia
at eigi matti hann sigra viS sva 11 ti <3 liQ
jafnmikit ofrefll heiSingia. en fleck
slalfr UtiQ manntion. nema sa slgr væri
honvm veittr af varvm herra drotnl
Jesv Christo haleitvm himnakonvngl.
firir verSleika sins astvlnar Olafs kon-
vngs. sem Einar prestr Skvla son segir.
Ravn er at slgr gaf sinvm
snlallr lavsnara splalll.
hrosa ek verkvm visa.
vlgdlarfs fromvm arfa.
Halvstrofen af Einarr Skulason er formentlig også indsat af bearbej-
deren.
Gudelige refleksioner af denne art kan ikke påvises i Hkr.-teksten,
men i tillægget H 90,11-15, som muligvis skyldes kompilator, kommer
en lignende tankegang til udtryk: »eftir )>vi sem gv5 haf8i firir hvgab
fystiz hann aptr at venda til sins Rikis«. Endvidere er der en enkelt
ændring i Hkr.-teksten som sandsynliggør at også denne er bearbejdet
af en gejstlig. Det fortælles i Hkr. om den kirke som Olav kyrre opførte
i Nidaros over Olav den helliges jordiske rester at »bar var vig8 Krists-
kirkja« (HkrFJ III, 230,5; også PCI 384). Oplysningen er imidlertid
unøjagtig; den almindeligvis som Kristkirken betegnede katedral i Nidar-
os var egentlig indviet til den hellige treenighed, som det fremgår af
Theodoricus monachus’ Norgeshistorie, kap. 297. I H-Hr. er Hkr.’s op-
lysning rettet; der står på tilsvarende sted (II 108,15-16) »Sv kirkia var
vig8 til lofs ok dyr&ar heilagri prenningv«. Denne viden har næppe været
hvermands eje på Island i slutningen af det 13. århundrede, men synes
at forudsætte en specielt kirkelig baggrund.
Hvis H-Hr. er resultatet af to forskellige bearbejdelser, er der således
argumenter for at antage at begge er foretaget i et gejstligt miljø.
Ordforrådet.
Ud over indsættelsen af de allittererende ordpar kan der både i Msk.-
teksten og i Hkr.-teksten konstateres sporadiske tilløb til også på andre
måder at udsmykke ordvalget, f.eks. ved omskrivning til substantiviske
udtryk: per segja (Hkr.) kan blive til gera ydr i Icvnnleika (II 76,13;
samme udtryk i G]>H, II 136,8); yfir oss ganga (Hkr.) kan omskrives til
ganga ofgangi yfir oss (II 301,11); ved brug af præs. partc. i passiv betyd-
7 Monumenta historica Norvegiæ, udg. af G.Storm, Kristiania 1880, s. 58; jfr. P. A.Munch,
Det norske Folks Historie, A II, s. 426-27.
mann af sinu lihi (en tynde faaemum
monnum so ath eigi yrde græddir Flb.).
en konongrenn (konungr Flb.) sialfr
gieck undir vopn heiSinna manna lifQ-
ar laus (hlifa- Flb.) [oc hio uvini sina
(~ Flb.) oc engi porSe (omv. Flb.) ri
mote hanum vopn (vopn a mot hanum
FskA; vopn aa hann Flb.) at bera ( +
so hlifde honum guds myskunn og arnad-
arord fodr hans Flb.) rsem sagSe Arn-
or iarlaskalld (sem Arnor kuad Flb.).
OS me& orxi breiSa
ete.
148