Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 164

kan dog også bero på en læsefejl), raudr sem dreyri (Hkr.) til ravdr miok
j andliti (24,10-11), i brum lysingar (Hkr.) til helldr firir lysing (II 18,21),
eigi potti honom meiri himinn en kalfscix (MskMS, Hkr. y; passagen ude-
ladt i F) til hann pottiz nærr ecki vita (II 232,20).
Resultatet af disse ændringer er et ordvalg der i sammenligning med
især Msk. kan virke noget blegt og »akademisk«, en banalisering af stilen
som for en overfladisk betragtning måske kan synes at stå i et modsæt-
ningsforhold til de »florissante« tendenser der som ovenfor omtalt også
viser sig i bearbejdelsen. Man kan dog også se begge tendenser som led i
en stilændring fra en mere knap, konkret og »folkelig« stil i retning af den
på én gang mere ordrige og mere abstrakte »florissante« stil.
Enkelte substitutioner, som vanskeligt kan regnes for enten »moderni-
seringer« eller »normaliseringer«, går igen så ofte at man næsten kan tale
om yndlingsord hos kompilator. En kamp (bardagi) eller et slag (orrusta)
kan i forlæggene være hardr (hgrd) eller dkafr (akgf) el. lign., men dette
erstattes i H-Hr. gang på gang med hinn snarpasti (hin snarpasta)
(44,20, 210,4, 211,26, II 90,23, II 96,12, II 144,13). Subst. giedi foretrækkes
for fagnadr (II 33,29) ligesom adj. gladr for katr (II 232,24, II 233,1).
Verbet finna(sk) erstatter flere gange hitta(sk) (41,16, 209,11, II 54,10,
II 61,2, II 97,6, II 290,13), men hittask beholdes dog i en række tilfælde
(II 281,18, II 284,24, II 285,17, II 285,29, II 287,10, II 290,19.25). Verbet
tala foretrækkes for ræda (II 72,20. 27, II 74,3, II 132,20, II 219,5, II
294,10). Også subst. ræda udskiftes, med tal II 132,21, II 208,2, piur. rædur
med fortglur II 159,13. Verbet spyr ja udskiftes med frétta II 28,22, II
232,3, II 304,19.
Øvrige ændringer.
En tendens som også kendes fra StOT10 er tilbøjeligheden til at omskrive
indirekte tale til direkte (eksempler 71,15-18, 72,9, 73,21-23, 89,7-9,
104,25-27, 115,7-12, II 2,22-23, II 50,16-17, II 56,24-57,1, II 85,20-22,
II 164,1, II 213,12-13, II 282,13-14, II 304,22). Det er dog usikkert om
disse ændringer alle er foretaget af kompilator. De 10 af de 14 nævnte eks-
empler er fra Msk.-teksten, og et af dem (115,7-12) indeholder to allitte-
rerende ordforbindelser (vsæmd ok greigd, hvatari hgfdingi j her pessvm)
- af de fire eksempler fra Hkr.-teksten er der imidlertid også et (II 282,13)
der indeholder en sekundær allitteration (fysaz pess fvndar).
De ændringer der med størst rimelighed kan tilskrives H-Hr.’s kompi-
lator er dem der ligger på linje med den ovenfor omtalte »normalisering«
af ordforrådet, dvs. udglatninger af indre modsigelser og knudret frem-
10 Jdmsvikinga saga, udg. af Olafur Halldorsson, Reykjavlk 1969, s. 15.
150