Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Page 166
bedragne borgere. Hkr.’s æstetiske fortrin på dette punkt må have stået
kompilator klart, for skønt han ellers i stor udstrækning følger Msk.’s
fremstilling af disse begivenheder, specielt når den er fyldigere end Hkr.’s,
lader han ligesom Hkr. læseren svæve i uvished om »sygdommens« art.
Også andre steder, hvor Hkr. ikke indeholder nogen paralleltekst, for-
søger H-Hr. i nogen grad at bøde på Msk.’s episke ubehjælpsomheder,
formentlig under indtryk af den overlegne fortællekunst i Hkr. I pattr’en
om Dråndr upplenzki (MskFJ 103 ff.) udkaster Dråndr en plan til at
overliste kong Haraids mænd, og omtaler bl.a. en underjordisk gang
(»en ec a her iarphvs, oc mon ec pa pangat ganga. en pess er aNart endi
iscalanom«, MskFJ 105,13-14); omtalen af dette »jar&hus« er udeladt af
planen i H-Hr. og det nævnes ikke før planen bringes til udførelse
(136,9-12). En udeladelse af lignende art findes i Odds påttr Ofeigssonar
(II, s. 59 ff.). Det er lykkedes Oddr til trods for gentagne ransagninger
af hans skib at skjule den uretmæssigt erhvervede finneskat for kong
Harald; da faren omsider er drevet over forklarer han besætningen sin
handlemåde og sine bevæggrunde (MskFJ 260,26-261,10); denne for-
klaring er udeladt i H-Hr. som overflødig.
Stroferne.
Kompilators behandling af de i teksten forekommende skjaldestrofer bør
omtales særskilt.
Stroferne i H-Hr. må betegnes som ret forvanskede, og forvansknin-
gerne er ikke udelukkende rene læse- eller skrivefejl. Kompilator har
tydeligvis forsøgt at forbedre på de muligvis allerede i hans forlæg i
nogen grad korrupte strofer idet han afskrev dem; men da hans kendskab
til skjaldesproget og skjaldedigtningens regler har været begrænset, er
hans konjekturer i regelen affødt af rent overfladiske associationer. Den
syntaktiske sammenhæng og dermed meningen i en halvstrofe ofres
gerne, hvis der ved en ændring kan tilvejebringes en fra helheden ganske
løsreven, tilfældig »betydning« i en enkelt linje. Nogle eksempler som ikke
nødvendigvis forudsætter et korrupt forlæg skal nævnes (stroferne be-
tegnes som i Den norsk-islandske skjaldedigtning og Lexicon poeticum):
Steinn 1,4 (H II 14,21), 2. halvstrofe:
benfa flo& j bloSi.
brandr hravb af ser ravSv.
fliott brå feigra (sål. Hr.; fregra H) gotna.
fiQrvf griot ok grvar.
Den første linje i halvstrofen lyder i Hkr. bædi flå på er biodi; subjektet
{or flå er sidste linjes grjot ok gr var. Ændringen i H-Hr. viser ganske vist
152