Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Blaðsíða 168

Ikke alle disse restitutioner er lige utøj lede; i al fald en enkelt gang
lykkes det kompilator at foreslå en emendation, der muligvis rammer
det oprindelige, og som i det mindste har virket overbevisende på efter-
tiden. Arn 2,16, 1. 7-8 lyder i MskMS og Flb.:
aldri skri&r und fylki frægra
farligt eiki Visundr snarla.
For frægra har H-Hr. læsemåden fridra, som »anbefaler sig ikke alene
ved sit formelle fortrin for frægra, men også derved, at den passer bedre
til sammenhængen«, siger Konrå5 Gislason13, som ikke har nogen mis-
tanke om at den bedre læsemåde er sekundær.
Det ses af det foregående at indrimet har stået for kompilator som et
vigtigt og uundværligt træk ved drottkvætt. Derimod lægger han øjen-
synlig ikke megen vægt på at skelne mellem a&alhending og skothending.
Sekundære a&alhendingar i a-linjer er der flere eksempler på; foruden de
allerede omtalte benjaflod i biodi og aldri slcridr und fylki fridra kan næv-
nes bryniadra smo brynivr H II 15,5 (< brynmgnnum små benjar Djo&A
3,14) og habryniandi hrynia H II 10,7 (< hdbrynjadar hlyja DjoSA 4,22).
A&alhending i a-linjer er imidlertid et ret velkendt fænomen i drott-
kvætt14. Derimod er det en forsyndelse mod versemålets regler når man
finder skothending i en b-linje, som i jgrd mvna Sveins of verda H 56,21
(< (ordum) jgrd muna Sveinn of varda15 DjoSA 4,1; dvs. »Svend vil
ikke kunne forsvare landet (med ord alene)«).
Der er talrige eksempler på at verslinjer er ændret så linjens første
betonede stavelse er blevet bærer af indrimet: Djo&A 1,24 hér er skark
i Danmgrku (Hkr.) til hark vox i Danmgrkv (H 62,16), DjoSA 4,8 Ek
hefi ekki at drekka (Hkr.) til Ecki hefik at drecka (H 64,8; her ofres allitte-
rationen altså), Halli 4 svellr ofrhugi jgfrum (Hkr.) til svellr ofrhvgi gllv
(H II 26,25). Rimet har tilsyneladende ikke forekommet bearbejderen til-
strækkelig iørefaldende, når det ikke var placeret i første trykstavelse16.
Kompilators versifikatoriske anstrengelser kulminerer i to verslinjer
(linjepar), som synes at være helt hans eget værk. DjoSA 1,11 begynder
i Hkr. y (E og J2):
13 Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reforma-
tion, København 1877, s. 57, jfr. s. 55.
14 Edda Snorra Sturlusonar, udg. af Finnur Jonsson, København 1931, s. 219 (Håttatal):
£>ri| ia leyfi er jDat, at hafa a&alhendingar i fyrsta e(8a) JjriJna visuorQi.
15 Kompilator har formentlig slet ikke opfattet jgrS/varO- som aOalhending (jfr. at
b-linjen dagr en vif en fggru (Mbf 4) er ændret til dagr en vifit fagra H II 157,2). De sidste
daterbare eksempler på at a og 9 rimer i aOalhendingar er i digte fra ca. 1150-70, se Hreinn
Benediktsson, Phonemic Neutralization and Inaccurate Rhymes, APhS 26, 1964, s. 10.
16 Jfr. dog det følgende eksempel (mivklyndr d mar synda).
154