Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2005, Blaðsíða 99
AM 162 A 8 fol
89
(fx ‘malti’ lr. 1, ‘meltvz’ 7v.27 og ‘alt’ lv.7) er det kun det sidstnævnte
eksempel hvor morfofonemiske associationer kunne have støttet bru-
gen af (11), mens det er tilfældet i 24 af de 32 eksempler med (lit).
AV skrives så at sige altid (11), men ved linjeudgang anvendes der i to
tilfælde det “knækkede /” (jf. note 14).
/mm/ skrives oftest (m> (x5, fx ‘fnimma’ 2v.ll), men i ét tilfælde
(mm) (‘fkamma’ 5v.l4) og i tre tilfælde blot (m) (fx ‘fnema’ 3r.28).
Som ved /kk/ er kvantitetsbetegnelsen altså noget inkonsekvent.
Forbindelserne /nd, nt/ skrives så at sige altid (nd, nt> idet (nnd) og
(nnt) blot er registreret i hver ét tilfælde (‘vnndraz’ 6v.3 og ‘an«t’
8r.32).
/nn/ skrives oftest (n> (ca. x 180, fx ‘jran«’ 2r.l7 og ‘annat’ 4v.9).
Næsthyppigst er betegnelsen (n>, som forekommer ca. 75 gange, men
som dog først og fremmest optræder i former af sb. madr (x60, fx
‘meN’ 2r.4 og ‘maNa’ lv.33). I omtrent 55 tilfælde finder man imidlertid
blot (n> (fx ‘ein’ 3r.23, ‘ran’ 7v.22, ‘fiallana’ 4v.5, ‘a/nvr’ 5r.l, ‘fine’
5r.24 og ‘konvngin’ 3r.l). Man kan altså iagttage den samme inkonse-
kvens i betegnelsen af kvantitet ved /nn/ som ved /kk/ og /mm/. Til
gengæld er betegnelsen af /n/ mere konsekvent, men det kan bemærkes
at konj. en (“men”) i tre tilfælde optræder som ‘enn’ (fx 4r.l6) ved si-
den af det almindelige ‘en’ (ca. x170), og det samme gælder for sam-
menligningskonjunktionen der én gang skrives ‘eis’ (over for 15 eksem-
pler med ‘en’).
/pp/ skrives almindeligvis (pp) (x54, fx ‘vpp’ 2r.l9), men i ni tilfæl-
de finder man (p) med geminationsprik (fx ‘vpp’ 3v.l5), og tre gange
skrives der blot (p> (fx ‘vp’ 7v.l9). Endelig synes man i to tilfælde at
finde (pp) med geminationsprik over det sidste (p) (‘vpp’ 4r.ll,
4r.l2).59 Om (pt):(ft>, se ovf. under/f/.
For /r/ finder man ud over (r, t)60 i medial og final stilling i 11 tilfæl-
de (r> (‘fyRir’ (xl, 2v.l8) og ‘JreiR’ (xlO, fx 2v.32)), en betegnelse som
ellers er den almindelige for /rr/.61 Som allerede nævnt i afsnit 2.1. bru-
ges (r> i 63 tilfælde for /rr/ (fx ‘feR’ 2v.l4).62 Ved siden af betegnelsen
591 det sidste tilfælde er der enten tale om (') eller (“).
Om fordelingen af <r> og (i), se afsnit 2.1.
Det kan bemærkes at man ikke finder indikationer af sammenfaldet mellem /ri/ og /li/
eller /rn/ og /nn/ (efter lang vokal).
Herunder fire eksempler med ‘fifiaR’ (fx 3v.2). Jf. også ‘fidarfti’ lr. 11. Ud over de
nævnte 63 eksempler finder man i fem tilfælde som nævnt ‘em’ (=/err/, fx ‘hve/ R’ 6r.4).