Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2005, Blaðsíða 251
C-redaktionen af Egils saga
241
i et mellemled mellem redaktionens hyparketype og den eksisterende
hovedkodeks M. Teksten af Egils saga i M bærer i høj grad præg af at
være tilrettelagt af en redaktør, der interesserede sig for skjaldetraditio-
nen; bl.a. har vedkommende selv udfyldt (eller ladet udfylde) den tom-
me plads, som hovedskriveren har efterladt til en række strofer, der en-
ten manglede i det forhåndenværende kopieringseksemplar eller ansås
for tekstligt utilfredsstillende.8 Hvis nu denne redaktør har rettet i sin
skrivers forlæg ved M kap. 78,150-151, har vi i C’s ordlyd på stedet:
Ejnar skålid orte dråpu um Håkon Jail en stump af den oprindelige A-
redaktion. Det gælder tilsvarende, at vi i B og C’s ordlyd ved kap.
78,109-112 samt B’s ordlyd ved kap. 78,134-135 og 197-202 (citeret
under *(b) og *(f) ovenfor) har hele tre stumper af arketypen *x‘.
Det kan på den anden side udelukkes, at str. 53, som er den ene af
Einarr skålaglamms to strofer og alene står i A, først skulle være ind-
løbet i Egils saga da M blev skrevet. Begge strofer er bevaret i den sene
blandingstekst Eyf3, som i den anden af de to strofer deler et par op-
sigtsvækkende novationer med C; herudover har både Eyf3 og C, som
det kunne ventes, en række underordnede særvarianter (str. 54 = kap.
78,162-169; Eyf3 her efter Lbs. 1408 4to s. 231);
A] Eyf3 C
78.162 er] 4- C.
78.163 vlfs] a/ls Eyf3. - borir] bar er C. - suerQum] sverbi Eyf3 C.
78.164 skipum] skiptum C. - borS roinn] bordum Eyf3 C.
78.166 drepr <eigi, udeladt ved spalteskiftej sa] svipur eisu (/) Eyf3;
drepr er (/) sa C.
78.167 linz] linna Eyf3. - finnum] finnur Eyf3.
8 Sidstnævnte forklaring er nok den mest sandsynlige, da alle de her omhandlede strofer
er til stede i B C og to af dem, str. 23 og 24, tillige i det gamle fragment 162{1. - Dette
kodikologiske fænomen er beskrevet, men ikke fortolket, af Bjami Einarsson i EgEA I,
indledning s. xxvn-xxix, § 1.1. Alle forskere, der hidtil har beskæftiget sig med Mo5ru-
vallabok, har vist overset den mulighed, at Egils sagas (første) assisterende strofeskriver
var hovedskriverens opdragsgiver. Nordal synes at forudsætte, at alle strofer var for hån-
den, men at hovedskriveren i disse tilfælde “hefur [...] sk il iA eftir eyøu, af [rvi a5 hann
treysti o5rum skrifara betur viø visurnar” (EglF, formåli s. xv). De pågældende strofer må
i så fald have været ulæselige eller forkortede, ellers kan den effektivt arbejdende hoved-
skriver - som jo ikke har næret skrupler over for resten af sagaens digtning - næppe
tænkes at have sprunget dem over.