Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2005, Blaðsíða 220
210
Michael Chesnutt
tegneisen “membrana n:o 84”, gjort til genstand for krydshenvisninger
i Papp.fol. nr. 17 (hvorom se nærmere nedenfor; siglum: S17) og Papp.
fol. nr. 102. Dette er sket på et tidspunkt, som for Papp. fol. nr. 102’s
vedkommende ligger i eller efter 1687, det år, hvori denne sagasamling
blev skrevet af Antikvitetskollegiets islandske medhjælper Loftur
Josefsson (se Helle Jensen, EsvEA, indledning s. ccxxxi-ccxxxii med
note 32 og Godel, KatKBSth ad de pågældende numre).
Det har tidligere været antaget, at S7 kom til Sverige via Danmark
som et offer for plyndringen af dommer Jørgen Seefelds bibliotek i
Ringsted, der fandt sted på foranledning af den berygtede Corfitz Ul-
feldt under svenskernes invasion 1657-1658 (Godel 1897 s. 103-113;
Walde II 391-438, især s. 416, 424, 428). At kodeksen havde været hos
Seefeld, mente Godel at kunne godtgøre, fordi islænderen Påll Halls-
son, der arbejdede for Seefeld i 1650’eme, angivelig skulle have af-
skrevet dele af S7 (og forsynet afskrifterne med dansk paralleloversæt-
telse) i S17. Helle Jensen har imidlertid påvist, at S17 kun indeholder
mindre udbedringer med Påll Hallssons hånd, og skønt denne bog sik-
kert var blandt de til Sverige bortførte Seefeldiana, kan dens hovedind-
hold lige så godt være skrevet i Island som i Danmark. Hermed bort-
falder et vægtigt argument for, at også S7 skulle have tilhørt Seefelds
samling af norsk-islandske håndskrifter. Der er på den anden side næp-
pe tvivl om, at fire tekster i S17, nemlig Hrolfs saga Gautrekssonar,
Qrvar-Odds saga, Jomsvfkinga saga og Åsmundar saga kappabana -
altså de samme sagaer, som går forud for Egils saga i S7, dog i lidt æn-
dret rækkefølge og med indskud af Mhmanns saga og Eiriks saga
vi'Sførla efter Qrvar-Odds saga - er afskrevet direkte efter membranen
inden den kom til Sverige. Herom kan der henvises til Helle Jensens be-
handling af S17 i EsvEA, indledning s. ccxvii-ccxxi, jf. tillige Des-
mond Slays bemærkninger i MIrmEA, introduction s. cxxxi-cxxxvi.
Uanset under hvilke omstændigheder S7 indgik til Antikvitetskolle-
giet, hørte det ikke til erhvervelserne efter islænderen Jonas Rugman,
der allerede i 1662 tilrettelagde den tekst, som to år senere blev trykt af
Olaus Verelius under titlen: Gothrici & Rolfi Westrogothiæ Regum Hi-
storia. Her er tekstgrundlaget nemlig Rugmans eget til Sverige med-
bragte håndskrift Papp. 8:o nr. 11 (Godel 1897 s. 120-121, 246-253).
Selv om S7, hvad både alder og indhold angår, mest ligner Jon Eggerts-
sons håndskrifter nedbragt fra Island 1683, er det ikke nævnt i den
detaljerede anskaffelsesfortegnelse efter denne opsætsige, og af sine