Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Blaðsíða 18

16
ÍSLEIFS ÞÁTTR
sammen íra forst af. I hvert fald har Björn á Skarðsá (f 1655 efter i
nogle aar at have været blind) haft haandskriftet i dets nuværende
form og har overalt tilfojet marginalbemærkninger, slutningsvers o. lign.
B1 staar B saa nær, at det maa bestemmes som en afskrift, foretaget
medens þáttr-en endnu var komplet i B. Den eneste afvigelse af be-
tydning er, at B1 udelader ordene herra seger hann 2114; desuden findes
enkelte smaavarianter (hinn f. enn 214-6, skarlatz 217, skalahollti 2211).
Forholdet mellem hovedhaandskrifterne.
A og B staar hinanden nær, og de fleste afvigelser er ret ubetydelige.
I almindelighed er det umuligt at afgore, hvor den oprindelige ordlyd
er bedst bevaret. Naar B mangler ordene allra manna beztr 2321, er
dette sikkert sekundært, da parallelteksten i biskop Jóns saga har
disse ord. To steder findes der en storre uoverensstemmelse:
2212 rejser Isleif i A norðr í Víðidal til Ásgeirsár for at bejle til Dalla,
i B derimod norðr í Fnjóskadal. Skont B’s læsemaade er historisk urig-
tig, kan den godt være oprindelig i þáttr-en. ísleifs þáttr er sandsyn-
ligvis skrevet paa Sydlandet, hvor forestillingerne om Nordlandets
forskellige dale kunde være noget forvirrede. Den skodeslase præsen-
tation »þar bjó sá maðr er Þorvaldr hét« (2212) viser, at forfatteren ikke
har brugt genealogisk materiale, som kunde have givet ham et finger-
peg om slægtens hjemstavn. Imidlertid kom þáttr-en til Nordlandet
(A er skrevet i Víðidalstunga), hvor man havde bedre rede paa disse
forhold, og her har man ændret Fnjóskadal til Víðidal til Ásgeirsár,
jfr. Landnámabók (udg. 1925 s. 96), hvor Dallas fader, Þorvaldr, om-
tales som son af Ásgeirr Auðunarson at Ásgeirsá; ifolge Hungrvaka
(nærv. udg. 7514) og Grettis saga boede han dog ikke paa fædrene-
gaarden, men paa Ás (Grettis saga tilfojer ’í Vatnsdal’, jfr. ogsaa Bogi
Th. Melsteð: íslendinga saga II 502—3).
2221 siger A, at Þorvaldr gik hen til sin datter, hvor hun »var uppi
á heydes ok var hin vænligsta kona«, medens B kun har, at han gik
»þangat er Dalla sat«. Her har A uden tvivl det oprindelige. Den nyde-
lige bukoliske situation er stroget i B, fordi man ikke har fundet den
forfinet nok til en vordende bispehustru og bispemoder.
De andre haandskrifter.
Af A findes to afskrifter ved Ásgeir Jónsson, i AM48 fol s. 209—11
(overskrift »Fra Isleife syne Gizorar hvita er hann fecc Dollu«) og i
AM69 íol s. 269—72 (overskrift »Fra Isleife syne Gizorar Hvita«). De
har nogle fælles fejl (bl. a. 2111 orlynde þinne, 2114 herra mgl., 235 honum
i. þeim), og forholdet mellem dem er vistnok saaledes, at 48 er direkte
afskrevet efter A, medens 69 er en afskrift af 48.
I Ny kgl. sml. 1712, 4to bl. 112v—113v findes en afskrift med over-
skriften »Þáttur af Isleife Biskupe«. Ved afslutningen af nogle andre