Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Blaðsíða 64

62
HUNGRVAKA
blev da fuldfort af deres efterfolgere, Guðmundur Magnæus og Grímur
Thorkelin.
Teksten i udgaven bygger særlig paa C-haandskrifter (C3 og C1),
men med stadig benyttelse af B-haandskrifter. Den er i det hele taget
ikke daarlig, og i hvert fald er den strænge dom i Biskupasögur I s. XXVII
(»víða lítt læsilegr fyrir málvillum«) meget overdrevet. Der benyttes
i alt 18 haandskrifter, nemlig AM204—211 fol og AM372—381, Ito1),
og teksten grunder sig i almindelighed paa de bedste af dem. Fejlen
er, at de benyttes paa en planlos og vilkaarlig maade, idet snart det
ene, snart det andet haandskrift foretrækkes, uden at det oplyses,
hvorfra den enkelte læsemaade stammer, og uden at noget klart prin-
cip er fulgt. Flere steder ændres udtrykket stiltiende, uden at grundlag
derfor findes i noget af de benyttede haandskrifter (eksempler herpaa
er algiört 7310, bijgdr verit 74u, kæmu 803, Haralds Kóngs Sigurdarsonar
8213, allt (2) mangler 8514, á landinu 873, ödrum höfdíngium 885,
ávallt aukiz 8818, klaustrafærsla 9210, óhlýdni sinnar 9810, væri 99°, var
þat hin mesta gersemi 10113, mörgum manni 10212, Engla Kóngs 1061,
hafa þurfti 10810, stórgiöfum 11015, náliga alldrei 1135, Haraldssona
Gilla 1147). Der er et variantapparat, som imidlertid er meget tilfæl-
digt og enkelte gange indeholder fejlagtige oplysninger.
I fortalen findes en kort redegorelse for haandskrifterne. Dette stykke,
som vistnok gaar tilbage til Guðm. Magnæus2), viser, at det ikke kan
være skrevet af samme mand som har redigeret teksten. Der oplyses
nemlig, foruden adskillige mindre fejl, at 207 fol er grundlaget for
teksten, hvilket er ganske urigtigt. Haandskrifterne deles i fire klasser:
1. Antiqvi (hvortil henregnes 205, 206, 209, 210 fol), 2. Holani (204 fol,
376, 379, 380, 381, 4to), 3. Jorundini (378, 4to, samt 372, 4to, hvis
oprindelige tekst ikke holdes ude fra rettelserne) og 4. Mixti (de ovrige).
Denne gruppering er i det store og hele rigtig, om end betegnelserne Antiqvi
4) Disse haandskrifter betegnes med bogstaverne A—R, men da selve udgaven
kun delvis forklarer, hvilket haandskrift der menes med hvert enkelt bogstav,
hidsættes folgende fortegnelse: A = 205 fol, B=210fol, C=206fol, D = 209 fol, E =
379, 4to, F=378, 4to, G=380, 4to, H=207a fol, (I, som antagelig betegner 211 fol,
citeres ikke), J=373, 4to, K=375, 4to, L=381, 4to, M=372, 4to (hvis læsemaader
tages i flæng fra den oprindelige tekst og rettelserne), N=208fol, 0 =204 fol, P =
374, 4to, Q = 377, 4to, R = 376, 4to (heller ikke her skelnes der mellem den op-
rindelige tekst og de senere rettelser).
2) I den Arnamagnæanske kommissions mode 11/2 1778 foreviste G. M. »begyn-
delsen til Notice over Exemplarerne af Hungurvaka som ere brugte ved textens
Collation, hvilken Notice ham blev paadraget ufortövet at besörge fortsat, saa vel
som lige Notice forfærdiget af Paul Biskops og Thorvalds saga for at samme kunde
være til Afbetiening ved Fortalens Udfærdigelse« (kommissionens protokol). Ifolge
Möbius: Catalogus libr. Isl. et Norv. 1856 s. 114 er fortalen skrevet af G. Schöning,
men hvor denne oplysning, som genfindes hos senere forfattere, er taget fra, vides
ikke.