Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 62

60
HUNGRVAKA
Resten falder i to hovedgrupper. Den ene bestaar af AM211 fol,
AM372 og AM377 (karakteristisk læsemaade: lögsðgumadur spekingur
865, hvor Papp. 4to nr. 2, AM374 og JS380 har logspekingur, de andre
spekingur), den anden af AM207 a, Kall615, AdvMs21. 7. 9., Addll.135,
ÍB62, JS7, Ny kgl. sml. 1268, Add4864 og Lbsl518 (karakteristiske
læsemaader: kunni 9616, hvor de andre har kaus; riddari 10613, hvor de
andre har riiari, — saal. ogsaa Lbsl518 ved rettelse).
AM372 og 377 staar hinanden meget nær (f. eks. hættu 793 for hiete,
hietu; byskup tok 1008, hvor Papp. 4to nr. 2, AM374 og JS380 har og
tök kongur, de andre og tok hann; halldors- 1073 for halls-; Hinst 10815 for
Hraust). Det samme er tilfældet med JS7, Add4864, Ny kgl. sml. 1268
og Lbsl518 (f. eks. 7512 selldi fader hanz hann; 771 er Christus Iesus
prydde; 807 til Gudz kinningar), samt med Kall615, AdvMS21. 7. 9.,
ÍB62 og Addll.135 (efter búit 788 tilfojes fyri peninga sakir; efter
fœddr 831 tilfojes a Islandi; ordene en —• formæli 1105 mangler).
Haandskrifter, der slutter sig til C3.
AM408 f, 4to. Her findes en Hungrvaka-afskrift, skrevet med to
hænder, af hvilke den ene dog kun har skrevet enkelte sider. Arne Mag-
nusson noterer paa forste side »þetta exemplar er fra Hvamme«, altsaa
fra den gaard, hvor hans morfader Ketill Jörundsson havde været
præst og hvor hans slægtninge fremdeles boede. Det viser sig da ogsaa,
at grundlaget for denne afskrift er C3. Det er en komplet misforstaaelse,
naar Jón Sigurðsson (Safn til sögu ísl. I 23) og efter ham Kálund
(Katalog I 612) sætter denne tekst i forbindelse med Jón Egilssons
udtog. Afskriften er senere blevet gennemrettet, hovedsagelig efter et
haandskrift af samme art som AM373 og AM408 e (jfr. s. 46—7, 50);
ogsaa Arne Magnusson har tilfojet enkelte, senere overstregede bemærk-
ninger, som nævnes i nærv. udgaves noter.
Et kortfattet udtog af Hungrvaka findes i British Museum Add4876
bl. 118 v, fra midten af 18. aarh. eller noget senere; her omtales bi-
skopperne Isleif og Gissur i 21 linjer, men fortsættelsen, som antagelig
kun har været ét blad, mangler. Der bruges navneformen Alberti sva-
rende til 772.
Andre, nu vistnok tabte, haandskrifter af Hungrvaka nævnes i Arne
Magnussons breve. I sommeren 1728 har han af Oddur Sigurðsson
laant et Hungrvaka-haandskrift i 4to med Jón Egilssons fortsættelse,
skrevet af O. S. selv; dette blev krævet tilbage efter AM’s dod (AM’s
private brevveksling 446, 449). Det er vistnok dette samme haand-
skrift, AM har tænkt paa at laane til lagmand Benedikt Þorsteinsson,
idet han har betragtet det som sin ejendom (samme værk 628, jfr. 630).
Et andet haandskrift, ogsaa med Jón Egilssons fortsættelse, har AM
laant til lagmand Páll Vidalín og kræver det tilbage efter hans dod
(samme værk 94).