Úrval - 01.08.1962, Qupperneq 116

Úrval - 01.08.1962, Qupperneq 116
124 UR VAL rúmi“, þeim mun fastar knýr á þörfin fyrir stálblendinga með sér- stökum eiginleikum. Lofttæmismálmvinnsla er leiðin til að framleiða hreinna stál og málma yfirleitt. Með þessháttar vinnslu málma verða þeir hæfir til notkunar í hylki og geyma, sem umlykja lofttæmd rúm, því að ekki er hætta á að úr hylkisveggjun- um seytli inn sameindir og eyði- leggi þannig lofttómið innifyrir, en slík hylki úr málmi unnin á venju- legan hátt innihalda mikið af inni- byrgðum loftbólum, og sameindir seytla úr þeim hægt en stöðugt. Fleiri tonn af stáli, bræddu í loft- tæmi og hver einasta loftbóla hreinsuð burt, hafa verið notuð til að smíða úr burðarlegur, og þær þola 300 prósent meira álag en þær eldri. Málmblöndur þær, sem not- aðar verða í þotur og geimför fram- tíðarinnar, verður einungis hægt að búa til í lofttæmdu rúmi. Reynslan hefur sýnt að túrbínu- blöð í þotuhreyflum endast fjórum sinnum lengur, sé málmblandan í þau brædd í lofttæmi, að sjálf- sögðu miðað við að blandan sé annars sú sama. Þetta þýðir, að hreyflana þarf sjaidnar að taka til skoðunar, og ekki þarf að binda jafn mikið efni og áður í vara- hlutum og heilum hreyflum, sem jafnan þurfa að vera til taks til vara. Við framleiðslu ýmiss konar ör- þunnra málmþynna — allt frá alú- míníum „pappírnum“, eins og hús- mæður nefna þann þarfa hlut, til fíngerðustu hluta úra og allskyns skartgripa — þarf að nota valtara eða kefli, sem hægt er að stilla bilið milli með mestu nákvæmni. En það er ekki nóg, að bilið sé rétt, keflin sjálf verða að vera svo rennislétt sem frekast er kostur, annars fæst ekki sú eggslétta og hárfxna áferð á málmþynnurnar sem krafizt er. Þar hefur líka reyndin orðið sú, að langbeztu keflin eru smíðuð úr málmi unn- um eftir lofttæmisaðferðinni. Leyfum við okkur að skyggnast lítið eitt fram í tímann, hlýtur okk- ur að fljúga í hug, hvort lofttæmis- málmblöndur muni ekki eiga eftir að valda byltingu í notkun túrbínu- véla í járnbrautum og bílum. Verk- fræðingar þessarar aldar rafeinda- tækni eru þegar farnir að gera framtíðaráætlanir með tilliti tii þess tíma, er þeir munu fá í hend- ur endingarbetri lottæmdar pípur en þeir eiga nú völ á, pípur búnar til úr málmum, gjörhreinsuðum í lofttæmdu rúmi. Heimilisfeður geta glatt sig við tilhugsunina um endingarbetri ljósaperur, enn betri útvarps- og sjónvarpsviðtæki, að ekki sé túr- bínubílnum gleymt. Ekki er samt trúlegt að iðnaðurinn hagnist öll- um öðrum fremur, þegar almennt verður farið að nota miklu ending-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.