Úrval - 01.08.1962, Qupperneq 148

Úrval - 01.08.1962, Qupperneq 148
156 ÚR VAL tíð, en í bréfi til Keitel hershöfð- ingja var fram tekið að það yrði í síðasta lagi þann 1. október 1938. Og við þá dagsetningu stóð Hitler á hverju sem gekk og hvaðan sem honum kom mót- spyrna gegn þessari ákvörðun. Sú mótspyrna sagði fyrst alvarlega til sín innan hins innri hrings — það var Ludwig Beck herráðsforingi, sem beitti sér fyrir henni. Hann sá fram á að yfirgangur Hitlers mundi fyrr eða síðar valda styrjöld, sem iilyti að tortima þriðja ríkinu. Þann 5. mai skrifaði hann von Brauchitsch hershöðingja eins- konar álitsgerð, þar sem hann sagði fyrir gang málanna — raunar bjóst hann við að Bretar og Frakkar yrðu einbeittari og franski herinn sterkari en raun bar vitni siðar. En hann sá fram á að Bretar, Frakkar og Sovét- ríkin myndu sameinast gegn Þýzkalandi og Bandaríkin sjá þeim fyrir vopnum, og slíka styrjöld gætu Þjóðverjar ekki unnið vegna hráefnaskorts. Smám saman gerði hann sér ljóst að veldi nazista byggðist fyrst og fremst á ofbeldi, harðstjórn og spillingu. Hann kallaði æðstu herforingjana á leynifund, en þótt þeir væru honum sammála, skorti þá kjark og þann 18. ágúst lagði Beck fram lausnar- bciðni sina. Hitler brást ekki slægvizkan; lausnarbeiðni Beck kom sér vel eins og á stóð, enda varð hann við henni — lagði bann við þvi að hennar væri nokkurs staðar getið. Það er ekki víst að atburðarásin hefði orðið eins og hún varð, ef andstæðing- ar þriðja ríkisins hefðu komizt á snoðir um að óeining væri rikjandi meðal æðstu manna þýzka hersins. Tæpum mánuði síðar, eða þann 12. september, réðist Hitler með hamslausum ofstopa á Tékka á fjöldafundi á íþrótta- vellinum í Núrnberg. Áhrifin létu ekki heldur lengi á sér standa. Hinar taumlausu ásak- anir Hitlers kveiktu uppreisnar- bál í héruðum Sudeter-Þjóð- verja, sem Tékkum tókst þó að slökkva að nokkru eftir tveggja daga harðvítuga baráttu, og voru héröðin lýst í hernaðarástand. Franska stjórnin sat daglangt á fundi, án þess þó að hún gæti orðið sammála um hvort Frakk- ar ættu að standa við varnar- skuldbindingar sínar við Tékka, er Þjóðverjar hæfu innrásina, sem alit benti til að yrði þá og þegar. Um kvöldið kallaði Dala- dier forsætisráðherra brezka sendiherrann á sinn fund og tjáði honum þá ósk sína að brezki forsætisráðherrann, Ne- ville Chamberiain, hefði sam- band við Hitler eins fljótt og
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.