Fylkir - 01.01.1919, Qupperneq 109

FYLKÍR.
109
l^ttimende Myndighed fordeles paa flere Hænder, vil Eenevældens Misbrug
a ”ne undgaas. Den förste skal tilhöre Fyrsten og Folkepræsentationen, d.en
en Regenten, den tredje Domstolene. Efter Montesquieus Politik ere de
erne europæiske Konstitutioner formede.
stin an<fet Statsideal fremsættes af Rousseau i hans iContrat SociaL. Her
kl es Folkets Suverænitet op mod Kongens, og den föderative Republik er-
l77»eS ^°r ^en eneste saliggörende Forfatning. Jean Jacques Rousseau (död
Po (■ u<tnvecte en stor Indflydelse paa sin Samtid; men hans Aand var mere
jje lsl{ end praktisk. Han gik ud fra, at Menneskene i Naturtilstanden vare
Sj n*esi uskyldige, og at Menneskeheden havde tabt sin Renhed ved at fjerne
ra denne. Hans Lösen blev da: »Lad os vende tilbage til NaturenL Da
VarUSSeaUS tcteer k°nl Paa Mode, blev men naturlig indtil Affektation. Han
Saa'edes i sine Skrifter gaaet i Rette med de Hustruer, som overlode
sD£ph Stnaa Börn til Tyendets Varetægt; nu begyndte Mödre at tage deres
^lj. e Sniaa med i Selskaber og der at amme dem, — og saa fremdeles.
. 'gevci kan det jk]<e næg(eSj a{ R0usseau ved sin pædagogiske Roman
ljge p gav Opdragelsen en ny og bedre Retning; og deri fik han fortræffe-
Sk" Uuer*ölgere som Schweizeren Pestalozzi (»Lienhard und Gertrud«). —
°nt ^ousseau politiske Tanker sögtes gennemförte under den franske Re-
*°n og endnu deri Dag i Dag have Tilhængere, er hans Betydning dog
n'aaske
ratUr ' störsl ved den Indflydelse, han udövede paa sin Tids poetiske Lite-
f0r r (*La nouvella Heloise«). Med Rousseau begyndte man nu at sværine
for 6,1 trtslce. umiddelbare og oprindelige og derigennem for den forhen
f0r ® ecte Folkepoesi og de gamle nationale Minder. Saaledes banedes Vejen
^Qet I9de Aarhundredes Romantik.
Iige Usseau harisin »EmiL fremsat sin religiöse Anskuelse; det er den barn-
f-l^lb^dfadei-tro. I Modsætning hertii vare Diderot, d’Alembert, Helvitius,
el(Sj aetl og Le Mettrige Materiatister. For dem var kun eet i al Evighed
sig Crencte, nemlig Materien, Stoffet, der under forskellige Forhold formede
bu,Paa lorskellig Maade, Mennesket var et organisk Væsen som Planten,
af höjere og ædlere Art. . . .
4
hent S* ^^y^ning har Diderot. Han vakte Sans for Benyttelsen af Æmner,
cjjeti e tra det borgerlige Liv i Dramaet og Kunsten, og udgav Encyklopæ-
(Sid °rSt mect Matematiken ö’ Alembert som Medredaktör, senere alene....
e Schwanenfliigels Lærebog i Historie.)
cletlnearin havde paa sit Dödsleje anbefalet ham Huguenotten Colbert, og
styrede Frankrigs derangerede Finanser med stor Dygtighed. Han