Atlanten - 01.01.1911, Síða 1

229
Lidt om Ammassalikernes Forfædre.
Foredrag holdt i foreningen »De danske Atlanterhavsøer«
19. April 1912.
Af William Thalbitzer.
år havisen langs Grønlands østkyst først har lukket sit
L Al bælte bag kaptejn Kochs ekspedition, vil han og hans
ledsagere på denne 'øde kyst ikke kunne håbe at finde nogen
menneskelig hjælp, før den modsatte kyst er nåt. Den tid er
forbi, da Østgrønlands nordlige kyster var befolkede. Overalt
langs kysten er der, som De vel har hørt, fundet ruiner af
huse, telte, gemmesteder, grave efter den uddøde befolkning.
Allerede i det 18de århundrede blev denne kyst betrådt af hval-
fangere (Volquard Bohn i 1761), men nærmere besked fik man
først om den gennem Scoresbys, Sabines og Claverings ekspedi-
tioner i forrige århundrede. Clavering traf i 1823 en lille telt-
lejr paa 12 Eskimoer højt mod nord, på 74° n. br., omtrent
135 mil nord for Ammassalik. Men siden den tid er der ikke
truffet indfødte levende på denne del af kysten. Deres sprog
var ukendt, Clavering opnåede slet ingen forståelse af dem. De
flygtede en dag, da han havde vist dem brugen af de evropæiske
skydevåben.
Først 60 år senere, i 1884, og langt sydligere blev Øst-
kystens nu nordligst levende Eskimoer opdagede og udforskede.
Det var den ejendommelige Eskimobygd i det store fjordkom-
pleks på 65—66° n. br., opdaget gennem Holms og Gardes
»Konebådsekspedition« 1883—85 og beskrevet af den førstnævnte
i »Meddelelser om Grønland« 1888. Disse Eskimoer fik navn
efter hovedfjorden i deres egn, der på kårtet staves Angmagsalik,
men på grønlandsk udtales som Ammassalik, eller i stedets øst-
grønlandske dialekt: Ammattalik eller Ammattaling. Gennem sin
dygtige tolk Johan Petersen forstod Holm Ammassalikernes af-
vigende dialekt og det lykkedes ham blandt andet at få optegnet
på dansk en mængde af deres sagn og sagaer om gamle dage.
Alt hvad de vidste om forfædrene, var gået i mundtlig arv fra
slægt til slægt. De har aldrig haft nogen Saxo Grammaticus
til at optegne deres sagn, eller nogen Svend Grundtvig til at
optegne deres folkelige poesi. Meget i deres sagnfortællinger
vilde lyde opdigtet og utroligt, om vi ikke vidste, at Grønlands
21