Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 2

230 —
Eskimoer engang er vandrede over fra Amerika og der har levet
i lange tider, århundreder forinden, langs de arktiske kyster
med de nordligste Indianere til naboer mod syd. Selv har Am-
massalikerne ingen kårttegninger over Grønland og ingen anelse
om, hvorfra de er komne, men de fortæller stadig, at indlandet
er beboet af forskellige andre folk, som de kalder Timerseet
(»Indlandsboer«), Tornit, Erqithlit (»lusebefængte« hundemenne-
sker) og Ingalithlit (»grydebærere«), navne, som også Eskimoerne
i Alaska endnu anvender om Indianerne. Grønlænderne tror,
at disse folk bor inde på indlandsisen. Deres sagn handler
om fjendtlige møder med dem, sjældnere om venligt samkvem.
Om deres forfædres rejser har Ammassalikerne flere sagn.
Jeg skal nævne det særlig østgrønlandske om »omsejleren«
Uiarteq, der med sin familie i kajaker og konebåde drog sydpå
langs kysten, fulgte den norden om landet og efter års forløb
vendte tilbage til Ammassalik nordfra. Ammassalikerne har
også et sagn om en ung kvinde, der bedraget af sin mand gik
ad indlandet til og vandrede tværs over indlandsisen over til
Vestkysten. Hendes udrustning til denne ekspedition skal ikke
ha været overvældende. Hun medførte sin kniv, en synål og
et par reservesåler — ganske nødvendige ting, som man ikke
bør glemme på sådan en tur. Undervejs traf hun to Indlands-
boer, som hun maatte skjule sig for i en revne i indlandsisen.
Der syede hun nye såler i sine støvler, og efter mange dages
vandring og flere oplevelser traf hun på den anden side det
første menneske, en ugift mand, der forfulgte et rensdyr med
bue og pil. Hun hjalp ham med at flå rensdyret, og han for-
ærede hende en jærngryde. — De fik hinanden; og da Østlæn-
dingene senere engang besøgte hende i Vestgrønland, priste hun
sin lykke: »Derovre havde jeg kun en synål af kobber, her har
jeg faaet en gryde af jærn!«1)
En prøve på værdien af Grønlændernes hukommelse finder
vi der, hvor de beretter om gamle begivenheder, som vi også
veed besked om. Ifølge Holm havde Ammassalikerne en tra-
dition om, at der langt sydpå engang var kommet et skib ind
til landet, hvorfra der blev skudt. Noget saadant havde Grøn-
lænderne ikke hørt før, og de flygtede forfærdede. »Da folkene
fra skibet kom iland, tog de nogle af Grønlændernes Varer og
') G. Holm: Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik. Meddelelser om Grøn-
land X, s. 295.
*