Atlanten - 01.01.1911, Page 27
rensdyrjægerne i gammel tid stod på udkig. »Her færdedes
også dyret med jærnhalen« (et sagndyr, hvorom der fortælles),
»man flygtede op på denne sten for at redde sig for det«.
Sligt sætter fantasien i bevægelse. Nordboruiner med forkullet
træ og dyr med jærnhaler, alt på engang — her var stof nok
til en ny roman. Her var måske den ø, hvor der stod det
hus, som en nordbo har bygget. Her var måske den slette,
hvor der græssed en ko, der skræmmed den Eskimo, der flyg-
tede til den sten, der lå ved det hus osv. Heldigvis er Johan
1. Kolonibestyrer Johan Petersen foran sit hus i Ammassalik.
(Fot. af G. Amdrup. Gengivet efter D. Bruun, Det høje Nord, s. 191).
Petersen ikke af dem, der går på jagt efter sensation. Han
gemte, hvad han havde hørt, i sin erindring og rejste hjem med
det og meget andet til Danmark.
Kun til ganske få fortalte han, hvad han havde erfaret.
Til folk, der selv har været ved Ammassalik og gjort sig for-
trolig med de indfødtes sprog og traditioner, og som kender
folkekarakteren. Ammassalikerne er et forsigtigt og indesluttet
folkefærd. De fortæller ikke straks alt, hvad de veed. Be-
høvedes der et mere talende eksempel end denne et halvt
menneskeliv lange tavshed? Men de er ikke døde mennesker.