Atlanten - 01.01.1911, Side 29

synlig af arkitekt M. Clemmensen i hans meget fortjenstfulde
beskrivelse af »Kirkeruinerne fra Nordbotiden m. m. i Juliane-
haab Distrikt«3), og han tilføjer derefter: »Hvis dette forholder
sig rigtigt, er der stor Sandsynlighed for, at Angmagsalik er det
gamle Krosseyrar, da Forholdene i alle Retninger synes at
stemme overens med de gamle Beretninger«4).
A priori er der naturligvis intet ivejen for at anta, at Is-
lænderne i gammel tid og endog gentagne gange har været inde
på Grønlands østkyst. Afstanden er forholdsvis ringe, og den
vældige strøm af skosser og flager, der dengang som nu drev
ned langs kysten og lukkede den det meste af året (se f. eks.
Kongespejlets beskrivelse fra midlen af det 13de århundrede1 *),
har selvfølgelig også dengang i regelen spredt sig hver sommer
i August og på forskellige steder ladet vejen åben for besøgende
fartøjer. At det er sket, bekræftes af spredte og usikre oplys-
ninger fra sagatiden. Men det fremgår tydeligt nok af de gamle
beretninger, at sådanne besøg var yderst sjældne og ikke førte
til nogen nærmere kendskab til denne kyst og vistnok heller
Graah i sin tid ikke havde iagttaget sådanne under sin rejse langs
denne kyst, til trods for ihærdige eftersøgninger, fæstede Nordenskidid
dog lid til denne løse meddelelse og var i den grad optagen deraf, at
han selv straks mente at ha fundet spor af den på det eneste sted,
hvor han landede i Østgrønland og tilbragte en nat (ved Kong Oscars
Havn, alias Tasiusak). Der stod på klipperne to stenvarder, som kun
kunde stamme fra nordboerne, efter hvad han mente. De indfødte så
han ikke noget til. Efter sin hjemkomst skrev Nordenskiold om sin
»opdagelse« dels i Ymer, dels i sin rejseberetning (1885). En modsigelse
fremkom fra G. Holm i Geografisk Tidsskrift (efter dens optagelse i
Ymer vistnok var blevet nægtet). Ryder, der besøgte Tasiusak i 1892,
skrev i samme anledning i Meddelelser om Grønland (17. bd., s. 137):
»Til den af Nordenskiold omtalte Nordboruin blev der ikke seet Spor;
der fandtes kun Ruiner af et Par gamle Grønlænderhuse, som blev os
udpegede af de Indfødte«.
8) Meddelelser om Grønland XLVII (1911) ss. 356—357.
4) Krosseyar (den af Clemmensen anførte form Krosseyrar beror
vel på en trykfejl) lå ifølge de gamle islandske annaler vest for Island
og skråt overfor Patricksfjord og Talknefjord, hvad der passer meget
godt på Ammassalik. Andre har dog villet identificere Gunnbjørns-
skærene med dette sted, f. eks. Fridtjof Nansen, omend med tvivl (»Nord
i Taakeheimen« s. 201).
’) Dette gamle citat om den østgrønlandske polaris og flere andre
fra middelalderen findes samlede i F. Nansens: Nord i Taakeheimen,
s. 214-221.