Atlanten - 01.01.1911, Síða 64

— 292 —
hvori det var kommet, da vi frygtede for, at Frosten vilde binde
Isflagerne sammen.
Den tredie Dag efter at vi var kommet i Bekneb, kom
der meget stærk Bevægelse i Isen, der løftede »Alabama« saa
højt op, at vi en Overgang kunde se Kølen, og vi maatte gøre
klar til at forlade Fartøjet; alt, hvad vi skulde bruge til en
Overvintring paa Isen: Proviant, Tøj o. s. v., laa paa Dækket,
og paa et højt Sted paa Isen havde vi sat saa meget Petroleum,
som vi mente var nødvendigt, men kort efter slækkede Isen
paa ny, vedblev at slække, og der var god Udsigt til, at vi nu
kunde naa ud til det aabne Vand, der ikke var mere end en
Mil borte.
Nu viste der sig imidlertid nye Vanskeligheder. Under
sidste svære Skruning var Skrueaksen blevet bøjet, det var
umuligt at faa Maskinen i Gang, og sejle imellem den svære
Is kunde vi ikke. Det lykkedes imidlertid Iversen i Løbet af
nogle Timer at rette Aksen og gøre Maskinen brugbar, og ende-
lig efter at vi havde været i Bekneb i Isen i U/2 Døgn, slap vi
klar, og den 25. August om Morgenen tidligt ankrede vi ved
Shannon Øens Sydpynt.
Vi tog os kun en kort Hvile, saa gik vi igen til Søs, da
vi jo skulde forsøge at naa Danmarks Havn; dette maatte vi
imidlertid opgive, da Nyisen ved Shannon Øens Nordpynt var
saa tyk, og Pakisen saa tæt, at det var umuligt for os at komme
videre, saa vi maatte beslutte os til, hvor nødigt vi end vilde,
at overvintre paa Shannon Øen omtrent 100 engelske Mil syd
for det Sted, hvortil vi havde ventet at komme.
Det var den 27. August, at al Fremgang med Skibet blev
stoppet; den 25. September var Nyisen blevet saa svær, at vi
kunde gøre os grundet Haab om, at en Slædetur nordover til
Lamberts Land nu kunde tage sin Begyndelse. Løjtnant Jørgen-
sen, Maskinist Iversen og jeg skulde foretage denne Tur, og vi
haabede at være hjemme igen i Midten af November Maaned;
det trak imidlertid meget længere ud, og først den 17. December
naaede vi tilbage til »Alabama«. Rejsen havde ogsaa været
meget vanskelig; til at begynde med standsede Nyis og aabent
Vand vor Fremgang, senere blev Hundene meget udmattede,
saa vi maatte bestemme os til at blive liggende i Danmarks
Havn nogle Dage for at opfodre dem. Dette var saa meget
desto mærkeligere, da saa mange Polarrejsende har anbefalet