Atlanten - 01.01.1911, Page 68
296 —
første, vi anede om Revners Nærværelse, var ved, at Iversens
Slæde faldt ned i en af dem, men heldigvis blev hængende paa
en Rest af en Isbro fra tidligere Vintre. Derfra og op til ca.
79l/2° n. Rr. havde vi stadig Revner i Isen. I Dagene omkring
den 18.—20. April havde vi den største Stigning paa Indlands-
isen, da vi kom til en Række smaa Nunatakker, som strakte
sig fra Pie de Gerlache til Dronning Louises Lands Nordpynt.
D isse Nunatakker danner som et Bolværk mod Isens Frem-
Teltet paa kullet Indlandsis.
trængen øst efter, og Indlandsisen vest fra flyder delvis ud over
dem, men østen for dem er den mindst 200 Meter lavere, og
der var ikke andet at gøre end at forsøge paa at komme op
forbi Nunatakkerne til den bagved liggende højere Indlandsis.
I et Par Dage havde vi meget anstrængende Arbejde med at
faa de tunge Slæder op over den næsten snebare Isskraaning,
men da vi først naaede Plateauet i en Højde af ca. 1200 Meter,
blev Isen betydelig bedre, og saa vidt vi kunde skønne, var der
ikke nogen videre yderligere Stigning. Bakkerne var lange og
flade og voldte os ikke store Vanskeligheder. Derimod blev
Revnerne værre, og der var knap en Dag, hvor vi ikke sladig-