Atlanten - 01.01.1911, Page 70

— 298 —
paa Færde, og om end det var ubehageligt og farligt at under-
søge Snebroens Tykkelse, var det dog meget bedre end at køre
i Blinde og risikere enten selv at falde i en Revne eller miste
Slæden og alt, hvad der var paa den, i en af de smalle Revner.
Efter at have passeret Pie de Gerlache blev Isen meget
bedre, end den havde været længere mod Syd, den var ikke
nær saa bakket, der var færre Revner, og Isens Beskaffenhed
var saaledes, at Slæden gled betydeligt lettere paa den, end den
Et Flodleje paa Indlandsisen.
hidtil havde gjort. Til at begynde med havde vi været glade
for at kunne tilbagelægge en Distance paa 4—6 engelske Mil
om Dagen, men de sidste Dage paa Indlandsisen kunde vi, om
end ikke med Lethed, saa dog nok holde ud til at køre en
14—16 engelske Mil. Samtidig blev Vejret en hel Del bedre,
og de vedvarende Storme, vi havde haft til at begynde med,
ophørte næsten ganske. Vi kunde nu se Landet omkring Dan-
marks Fjordens Bund, og da Isens Højde aftog betydeligt, nær-
mede vi os rask til det. Den 8. Maj teltede vi en 4—5 engelske
Mil fra Iskanten og gik hen til den, egentlig talt ventende, at
vi med det samme kunde gaa ind paa Land. Det viste sig