Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 72

— 300
Smuk som Danmarks Fjorden var, og Afveksling som vi
havde hele Dagen igennem, var vi dog langt fra tilfredse med
Tilværelsen, for Vejret — vor stadige Svøbe — lagde os store
Hindringer i Vejen, det var blæsende og taaget, og nu og da
faldt der lidt Sne, saa Føret var tungt overalt, og da Hundene
igen var bievne udmattede, spejdede vi forgæves efter Jagt.
Paa Sjællands-Sletten gjorde vi et kort Ophold for at friste
Jagtlykken, men det var omsonst, thi dyb og ganske blød Sne
dækkede Landet, og store, ofte 50—75 Fod høje Grusbanker med
stejle, bratte Skrænter forhindrede os i at gaa saa rask, som vi
ønskede, saa vi kom ikke langt omkring, men det Areal, som
vi gennemkrydsede, var meget bart — vi saa næsten ikke et
Græsstraa og vi længtes tilbage til Landet ved Indlandsisen —
Eldoradoet, som vi kaldte det.
Den næste Dag, den 23. Maj, fandt vi den første af Mylius
Erichsens Varder, der stod paa en høj Skulder og var synlig
paa lang Afstand. Ved Foden af den laa et Par store Stykker
Drivtømmer og spredt omkring en Mængde mindre Stykker, saa
det var tydeligt at se, at det forulykkede Hold havde opholdt
sig her i nogen Tid og samlet Brændsel sammen med Varden
som Mærke. I Varden fandt vi nedenstaaende Beretning, skrevet
af Mylius Erichsen og dateret den 12. September. Denne Beret-
ning, i Forbindelse med den senere fundne, sætter vort Kend-
skab om de forulykkede Mæuds Arbejde og Oplevelser, efter
Mylius Erichsens egne Meddelelser, over tre Maaneder længere
frem i Tiden, thi det sidste, man tidligere havde fra Mylius
Erichsen selv, var fra hans Møde med Koch den 28. Maj 1907.
Vi havde nu naaet den Kyststrækning, hvor vi kunde vente
at finde det, som de tre Mænd muligvis havde efterladt i Dan-
marks-Fjorden, og alt lavt Land, alle Pynter, alle Steder, hvor
der kunde være en Mulighed for at bygge en Varde eller lægge
et Depot, blev nøje undersøgte, men uden Resultat, og det var
først, da vi naaede Sommerpladsen, at vi igen saa Spor efter
tidligere Besøg. Paa hver eneste Bakketop var der Varder, rejst
for at opmaale Landet, og paa den lave Forstrand fandt vi deres
Ildsted, primitivt men brugbart.
Omkring paa Jorden laa der en Del Knogler af Moskus-
okser, nogle enkelte Stumper Tøj, men ikke andet, og da vi
havde tømt de Daaser, der var omkring Ildstedet, uden at finde
noget, gik vi op til den nærmeste Varde.