Atlanten - 01.01.1911, Page 75

— 303 —
Mylius Erichsens Fyrsted.
den at søge igennem Kanalen og naa ned til de ved Fort Conger
eller endnu sydligere boende Eskimoer paa Grønlands Nordvest-
kyst. Som sagt, dette var nu umuligt, og selv om vi gerne
vilde have været ind i Peary-Kanalen, var vi dog glade over at
kunne føje den Opdagelse, at den ikke eksisterer, til de andre,
som Mylius Erichsen, Høeg-Hagen og Brøndlund havde ofret Livet
for at naa.
Men vi maatte hjemover, det var bleven sent paa Aaret —
det var den 28. Maj — snart vilde Sommeren holde sit Indtog
og Slædning blive umulig, og trods det, at vi var ganske godt
stillede med Hensyn til Proviant, da vi havde omtrent 40 Dages
Proviant til os selv og ca. 12 Dages Hundefoder, var det dog
snart indlysende, at Hjemrejsen vilde blive svær, thi Slæden —
vi havde nu kun en — var tung, Hundene — de 7 vi havde
igen — var udmattede, og endelig var jeg selv lidt syg. Vi
antog, det stammede fra et Uheld den sidste Dag paa Indlands-
isen, da jeg blev kørt over af min Slæde, og tillagde det ingen
Betydning, kun var det ubehageligt stadig at føle sig træt og
gaa paa stive og ømme Ben.
1