Atlanten - 01.01.1911, Side 80

- 308 —
bejdet. Det var ogsaa nødvendigt, for vi havde nu kun 3 Hunde
igen, og deres Kræfter var aftaget i meget høj Grad, og værre
blev det, da vi næsten til Stadighed maatte slæde i det dybe
Vand, der endnu stod paa Isen. Der var store Revner at pas-
sere, og det tog Tid, da vi enten maatte slæde langt til den
ene eller den anden Side eller ogsaa maatte faa fat paa en lille
Isflage, som kunde bruges til Færge. Som oftest gik det godt
med denne Slags Færger, men en Gang var vi saa uheldige, at
Flagen knækkede under Slæden, saa den faldt i Vandet, og
tung som den var, kunde vi ikke hale den op, men maatte
kappe Surringerne, hvorved vi mistede alle vore Instrumenter,
Fotografiapparat o. s. v., men heldigvis bjergedes den Smule
Proviant, vi havde igen. Det tog os en halv Snes Dage at til-
bagelægge de 25 engelske Mil ned til Sydøstpynten af Hovgaards
0, hvor vi paa Bagatellerne fandt et Depot, udlagt af Danmarks-
Ekspeditionen. Ogsaa dette Depot var meget ødelagt, men vi fik
i det mindste nu Mad nok til, at vi kunde vente og se Tiden
an. Da vi naaede Hovgaards 0, havde vi allerede i 3 Uger
været paa lille Ration, og om end Landet saa udmærket godt
ud, varede det dog ikke længe, inden vi indsaa, at vi næppe
her kunde faa den Jagt, vi saa højlig trængte til. Landjagt var
ikke til at opdrive, og Sælhunde var det eneste, vi kunde sætte
vor Lid til. Vi var nu meget sultne, havde kun Raad til
hver at spise V2 Pund om Dagen, og jo mere sultne vi blev,
desto ivrigere drev vi Jagten, der stadig som hidtil ikke gav
noget som helst Resultat. Sæl saa vi nok af, vi gik Vagt ved
Tidevandsrevnen, og om end vi daglig saa 1 Sæl eller 2, fik vi
til vor store Forundring ingen af dem. Dels var Sælen meget
sky, saa den maatte skydes paa meget langt Hold, men det var
dog værre, at Sælen sank efter at være bleven skudt. Det va-
rede noget, inden vi opdagede, at Sælen ikke kunde flyde, og
Manglen paa Resultater tilskrev vi Fejlskud; men en Dag var
jeg saa heldig at skyde en Sæl paa ganske nært Hold, jeg saa
Hovedet splintret af Kuglen, saa Blod og Spæk drive omkring,
men den sank, inden jeg kunde faa den halet i Land, og nu
var vi begge paa det rene med, at det gjaldt Liv eller Død.
Der var ikke andet at gøre end hurtigst muligt forsøge paa at
komme videre, da vi maatte over til Schnauders 0, hvor vi
efter Thostrups Meddelelse — fundet ved Mallemukijældet — an-
tog at finde 5 Proviantkasser, saa der var meget der fristede,
og vi haabede at kunne komme derover i Løbet af kort Tid.