Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 83

— 311 —
med en Line. Efter en halv Snes Timers Vandring kom vi
over Bugten og var landfast med Danmarks Havn. Vi maatte
nu gaa langs Kysten og blive ved at gaa, indtil vi naaede Dan-
marks Havn, og paa nær nogle enkelte Hvil midt om Natten,
naar det var mørkest, gik vi i over 40 Timer.
Vi døjede meget af Sult og ikke mindst af Kulde, da Tem-
peraturen vistnok var under 15° C., men ganske mekanisk
flyttede vi Benene, og den 19. September naaede vi ind til Dan-
marks Havn saa trætte, at de sidste 1000 Meter havde taget os
over l1/* Time at tilbagelægge.
Efter igen at være kommet nogenlunde til Kræfter, forsøgte
vi tre Uger senere at gaa nord paa efter Dagbøgerne, da Isen
nu var bleven sikker; men vi blev tvungne til at vende om af
vedvarende Snestorme, der stadig opholdt os, og først den 25.
November efter 24 Dages Rejse fra Danmarks Havn naaede
vi midt om Natten tilbage til vor Havn paa Shannon Øen.
Slædeturen havde varet 270 Dage, og vi havde tilbagelagt ca.
1200 engelske Mil foruden den Strækning, som vi havde kørt
dobbelt. Da vi kom tilbage, fandt vi et Hus paa Land bygget
af »Alabama«s Vrag og erfarede, at »Alabama« var i synkefærdig
Stand, da Løjtnant Laub kom tilbage i Midten af Maj efter hans
Rejse Nord om Dronning Louises Land. Der var ikke andet
at gøre end at hugge Skibet op og bygge et Hus paa Land;
det var indrettet til 7 Mand, men heldigvis var vore Kamme-
rater kommen hjem med et Sælfangerfartøj, der havde funden'
den af Laub efterladte Beretning paa Bass Rock.
Iversen og jeg blev nu paa Shannon Øen den Vinter; det
var stormende og koldt, og Huset var meget utæt, saa vi var
glade, da Foraaret endelig kom, dels fordi vi haabede at være
saa meget nærmere ved Befrielse, dels da vi kunde komme til
at foretage Slædeturen Nordpaa for at hente vore Dagbøger.
Rejsen begyndte da, og den 6. Juni kom vi tilbage efter at
have fundet vore Dagbøger, der dog nær var gaaet tabt, thi en
Bjørn havde aabnet Depotet og splittet alt ad. Rejsen havde
været ganske uinteressant, men det hjalp nu at vide, at Dag-
bøgerne var i Behold, og vi var jo sikre paa at være om
Bord paa et Skib inden 1 Maaned. Men som Tiden gik, blev
Isen sværere og sværere, den satte paa Land, og i Midten af
Juni Maaned var der ikke Vand at øjne noget Sted. Allerede
da begyndte vi at tænke paa, at vi vistnok maatte finde os i
en tredie Overvintring, men ikke desto mindre vedblev vi at