Atlanten - 01.01.1911, Síða 92

Atlanten - 01.01.1911, Síða 92
— 320 — Faareavlen bliver fremdeles drevet som tidligere, og An- tallet af Faar holder sig Aar efter Aar paa væsentlig samme Højde, nemlig omkring Tallet 100,000. Fiskerskibene opkøber alt det Lammekød, som overhovedet kan afhændes. Derimod er en gammel færøsk Uldindustri nu saa godt som ophørt — nemlig Forarbejdelsen af de »islandske« Trøjer, efter at denne Vare ikke mere kan sælges til rimelige Priser. Hjemmespin- dingen af Ulden er ogsaa taget betydelig af. Endnu findes hist og her paa Øerne en og anden ældre Mand, som paa »Skotrok« kan spinde den fine »nappede« Uld ud i de tynde Traade, som med Rette var saa yndede til alle Slags lette Sjaler og til hjemme- gjort Klæde, men i det Hele og Store er denne Hjemmeindustri eller Husflid ophørt. Et Uldspinderi i Thorshavn har haft en Del Vanskeligheder at kæmpe med, men er dog nu kommet i Gang igen. Ellers afsendes vistnok nu største Delen af den færøske Uld i uforarbejdet Tilstand herned til Danmark og om- byttes med Klæde. I mindre Maalestok tilvirkes omkring paa Øerne færøske Tæpper, og Skindene garves med Ulden paa lige- ledes til Tæpper. De ragede Lammeskind garves og anvendes endnu ligesom i gamle Dage til de klædelige lysegule Skindsko, der fornys hver Søndag og bruges saavel af Kvinder som af Mænd. Mændenes daglige Arbejdsfodtøj er fra ældgammel Tid stadig garvede Sko af Kohud, de saakaldte Hudesko. Baade Skind- og Hudeskoene er uden særlige Saaler eller Hæle og holdes paa Foden ved Baand over Vristen. Af Heste er der ikke mere end 6—700 paa alle Øerne, og ogsaa dette Tal har holdt sig omtrent uforandret i en lang Aar- række. I Thorshavn og dens nærmeste Omegn samt enkelte andre Steder f. Eks. paa Sandø og Vaagø anvendes de nu en Del som Trækdyr for lette Arbejdsvogne, ellers til at bære Tørv og Gødning — meget lidt, næsten slet ikke, til Ridebrug. Racen er i den sidste Menneskealder ved Krydsning med gode island- ske og smaa norske Heste bleven betydelig forbedret. Ikke faa unge færøske Heste bliver udførte bl. a. her ned til Danmark. Svineavlen er uden Betydning. Ved Kreaturtællingen i 1893 fandtes der 1 (et) Svin paa Øerne. I 1909 var Tallet steget til 58, men er utvivlsomt atter sunket. Høns, Ænder og Gæs har man til Husbehov. Faarehundene er uundværlige ved Indfangsten af Faar og Lam, men andre Hunde holdes ikke. Under mit sidste Besøg saa jeg ikke en eneste Hund.
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116
Síða 117
Síða 118
Síða 119
Síða 120
Síða 121
Síða 122
Síða 123
Síða 124
Síða 125
Síða 126
Síða 127
Síða 128
Síða 129
Síða 130
Síða 131
Síða 132
Síða 133
Síða 134
Síða 135
Síða 136
Síða 137
Síða 138
Síða 139
Síða 140
Síða 141
Síða 142
Síða 143
Síða 144
Síða 145
Síða 146
Síða 147
Síða 148
Síða 149
Síða 150
Síða 151
Síða 152
Síða 153
Síða 154
Síða 155
Síða 156
Síða 157
Síða 158
Síða 159
Síða 160
Síða 161
Síða 162
Síða 163
Síða 164
Síða 165
Síða 166
Síða 167
Síða 168
Síða 169
Síða 170
Síða 171
Síða 172
Síða 173
Síða 174
Síða 175
Síða 176
Síða 177
Síða 178
Síða 179
Síða 180
Síða 181
Síða 182
Síða 183
Síða 184
Síða 185
Síða 186
Síða 187
Síða 188
Síða 189
Síða 190
Síða 191
Síða 192
Síða 193
Síða 194
Síða 195
Síða 196
Síða 197
Síða 198
Síða 199
Síða 200

x

Atlanten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atlanten
https://timarit.is/publication/269

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.