Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 93

— 321 —
Fra statistisk Bureau har jeg modtaget en interessant Op-
gørelse af Befolkningens Fordeling efter Erhverv i Aarene 1870,
1901 og 1911:
Erhverv 1870 Folketællingen 1901 1911
Immateriel Virksomhed 266 344 371
Jordbrug o. 1 . 4684 4393 3315
Søfart og Fiskeri . 3060 6119 9515
Haandværk og Industri 630 1686 1871
Handel og Omsætning 479 1412 1435
Daglejere og Arbejdere 318 519 959
Aftægt, Pension, Formue 395 365 186
Offentligt Understøttede 136 137 101
Uangivet Erhverv 24 255 247
Tilsammen. . , . 9992 15230 18000
Der er ved denne Opgørelse at bemærke, at saa godt som
alle i alt Fald ikke helt store Jordbrugere tillige har Fiskeri
som Bierhverv, hvad ogsaa til Dels gælder Haandværkerne, og
at omvendt en stor Del af Fiskerne har Jordbrug som Bierhverv,
at disse Erhverv gensidig støtter hverandre. De vilde sikkert
gøre det i endnu højere Grad, dersom der blev Adgang til at
udstykke Præste- og Embedsgaardene — ogsaa de store Kongs-
gaarde. Lovforslag herom er under Udarbejdelse. Men selv
saaledes som Tallene her er anførte, viser de klart Fiskeriets
store Fremgang som Erhvervskilde. Under Haandværk og In-
dustri kommer særlig Baadebyggeriet, derunder nu ogsaa Byg-
ningen af Motorbaade, Arbejder ved Ophalingsbeddinger osv.
i Betragtning, dernæst Bygningshaandværkere og Smede — ogsaa
Klejnsmede med de færøske Knive (Argesmedene), derimod ikke
Kulindustrien. Man ventede sig engang meget af Kullejerne paa
Suderø; men det har Gang paa Gang vist sig, at Forhaabnin-
gerne har været overdrevne. Foreløbigt yder de kun det nød-
vendige Brændsel til en enkelt Bygd (Kvalbø paa Suderø), og
mere bliver det vel næppe.
Spørger man nu om, hvad den stærkt forøgede — den
mangedoblede Fortjeneste, som Fiskeriet, Jordbruget og andet
har skaffet den færøske Befolkning, anvendes til, maa Svaret
blive, at selvfølgelig store Summer er bundne i Fiskerskibene
og deres Udrustning, i Motorbaadene og Robaadene, kort sagt