Atlanten - 01.01.1911, Qupperneq 124

mellem Strømø og Østerø. Istidsgletscherne har paa Vejen ned
ad de hældende Lag slidt de mange Fjorde, som findes paa
Østsiderne, og som en Slags Endemoræne (Ophobninger af Ma-
teriale, der er skubbet Irem foran Gletscheren) dannet den tær-
skelformede Pulle eller Grund, der ofte findes ved Fjordenes
Mundinger, og som har ret stor Betydning for Sejladsen og
Roen i Fjordene. Disse danner nemlig ofte fortrinlige, naturlige
Havne, hvor Skibe kan ligge i Læ selv i meget uroligt Vejr.
Hyppigt har Klippe-
masserne skilt sig
vandret efter Tutlage-
ne og lodret efter Søj-
lernes Spalteretninger,
de naturlige Kløvfla-
der, og derved er frem-
kommet de karakteri-
stiske »Hamre« eller
trinformede Dannelser
(se Fig. 5), hvis Højde
er meget forskellig, i
Reglen størst paa de
vestlige Sider. Ham-
renes vandrette ind-
byrdes Afstande er paa
Østsiderne ofte Hun-
drede Meter, medens
de paa Vestsiderne i
Reglen er mindre end
een Meter, og ofte
skæres Fjældet lodret
af ned gennem flere
Lag. De vestlige og nordvestlige Kyster af Øerne staar som Følge
heraf i Reglen stejlt ned mod Havet, undertiden fra flere Hun-
drede Meters Højde og er i Reglen utilnærmelige fra Søsiden.
Overladt til de mægtige Fugleflokkes kaade Liv, forstyrres disse
Kyster kun af Mennesker i de faa Sommerdage, da Fuglefængerne
driver deres livsfarlige Færd. Her tindes sjældent Fjorde, lige-
som Brændingen staar med større Voldsomhed paa Grund af det
3000 km lange, frie Stræk over til New Foundland, medens det
nærmeste Land mod Sydøst og Nordvest kun ligger i Afstande
Fig. i!. Basaltsøjler fra Frodebø ved den nordlige
Side af Indsejlingen til Trangisvaag. Søjlernes
Bøjninger kan muligvis skyldes, at en Sænkning
har fundet Sted i Midten, medens Siderne saa er
sunket indefter og Gletscherne senere har afjævnet
hele Overfladen. Hele Sænkningen er foregaaet
under saa stærk Varme og Tryk, at Søjlernes
Struktur eller Tilbøjelighed i saa Henseende ikke
er bleven brudt, men har fulgt de oprindelige
Hovedretninger. Til højre paa Billedet gaar en
Hule ind i Fjældet.