Atlanten - 01.01.1911, Side 127
— 355 —
hold, der især i tidligere Tider har haft Betydning for Sejladsen,
og som vi i det følgende skal vise har Betydning for Bølgerne.
Hvis en Strøm gaar imod en Bølgebevægelse, vil den mindske
Bølgens Fart, og Bølgen vil rejse sig og blive højere, som om
det bag fra kommende Vand indhentede det foranværende og
løb op paa Ryggen af det. Bølgerne bliver derved ofte saa høje
og stejle, at Toppen vælter over og danner et Braad ligesom
paa grundt Vand. Udfor mange af Pynterne, hvor Bølgerne
kommer fra den ene Side og Strømmen fra den anden Side,
ses, naar Strømmen løber stærkt,
en lang hvid Stribe paa Søen,
og ved nærmere Eftersyn viser
det sig at være denne saakaldte
»Strømsø«, der er Fiskernes
Rædsel, men som til Gengæld
giver smulere Vand indenfor,
idet Bølgerne har tabt den me-
ste Kraft i Braadet. Paa Fig. 6
ses en saadan Strømsø ved Dals-
nypen paa Sydspidsen af Sandø.
Billedet er taget fra en lille lo-
kal Damper, der gaar i fast
Rute mellem Øerne. Den 8 Ti-
mer sydgaaende Strøm i Nolsø-
fjord foraarsager saaledes, ved
Samarbejde med sydøstlige Bøl-
ger, en Strømsø, der gør Søen
ved Thorshavn roligere, end man
ellers kunde vente fra denne
Kant.
De Bølgehøjder, man kan tillade i Havne, er forskellige efter
Skibenes Størrelse og eftersom de ligger for Anker paa Svaj eller
ved en Kaj, men beløber sig i sidste Tilfælde sjælden til mere
end en halv Meter. Paa mange af de færøske Fjorde bryder
Søen, som tidligere nævnt, over Grunde ved Indløbet, saa Fjorden
er smul, men paa selve Fjorden kan der opstaa Bølger ved Vin-
dens Virkning paa Vandfladen. Hvor Fjordene er lange, og
Bølgerne kan faa Tid til at vokse, kan der godt naas Højder,
som er farlige for de mindre Fartøjer. Derfor kan man blive
nødt til at bygge Dæk vær ker paa Fjorde, hvor Stormbølgerne
Fig. 6. Den lille lokale Postdamper
»Smiril« ved Dalsnypen paa Sandøs
Sydspids. Den hvide Stribe, som Dam-
peren just sejler igennem, er Strømsø.