Atlanten - 01.01.1911, Side 140

368
Begreb om ved paa
Fig. 24 at se Nøsteret
ligge helt oppe til
højre. Paa saadanne
Pladser har man i
Reglen Spil til at
trække Bandene op.
Mange Steder haves
tillige Smaakraner,
som tage Varerne, ja
endog Passagererne i
Land, saaledes ses
paa Fig. 25 Landings-
pladsen paa Mygge-
næs, den vestligste af
alle Øerne.
Fiskeriet fra disse
Robaade foregaar med Haandsnører, og Fiskerne ror ud om
Morgenen og hjem igen om Aftenen, eller naar Vejret begynder
at true. Disse lange Roture tager stærkt paa Kræfterne, og især
ved opkommende Uvejr kniber det ofte med at naa hjem gen-
nem den stærke Strømsø rundt om Pynterne.
Robaadene har endvidere Betydning som Forbindelsesmiddel
mellem de enkelte Øer og mellem de forskellige Pladser paa
samme 0; thi med Veje er det smaat paa Færøerne, og Aar-
sagen hertil er den,
at Byerne ligger paa
det lave Land ved
Kysterne, saaledes
som man kan se det
paa Billederne; bag-
ved Byerne gaar Fjæl-
dene i Reglen ret stejlt
op til Udmarken, hvor
der i og for sig som
oftest er ret fremkom-
meligt. Fig. 26 viser
saaledes Udmarken
midt imellem Thors-
havn ogKirkebø. Man
Fig. 23. »Nøster« ved Sandevaag, byggede af Sten
og tækkede med Græstørv. Skuret længst til højre
er forsynet med Port, hvorfor det antagelig har
anden Bestemmelse, idet Nøsterne i Reglen er
aabne ud mod Søen.
Fig. 22. En Baad »lander«. Nogle Mænd vader først
ind, hvilket ikke synes at genere dem synderlig,
og derpaa hales Baaden op paa Klipperne eller
Stranden og sættes ind i sit »Nøs ter*.