Atlanten - 01.01.1911, Page 141

369 —
ser imod Vest mod
Øen Kolter og svagt
i Taagen Vaagø. Det
er Opstigningerne og
Nedstigningerne ved
Kysterne, som volder
de største Vanskelig-
heder og vil give de
største Vejarbejder.
Langs Kysten er i
Reglen ufremkomme-
ligt, og Vejen vilde
iøvrigt her blive saa
lang, at Sejlads i
mange Tilfælde vilde
være at foretrække.
For Udmarken selv vil Vejen ikke have stor Betydning. Her
færdes kun Faarehyrden med sine Faar om Sommeren men
ellers ingen, thi Huse findes der ikke, kun Fjæld og atter Fjæld.
Hvorledes Robaadenes Antal er varieret i de senere Aar,
kan man faa et Indtryk af ved at betragte Afbildningen paa
Fig. 27. Den gennemsnitlige Værdi udgør kun 115 Kr. pr. Baad,
og Middelstørrelsen er noget
over en Ton.
Til Støtte for Baadfiske-
riet er i den foreliggende Lov
bevilget 22,000 Kr. til Anlæg
af en Da'kmole ved Kvivig i
Sundet mellem Strømø og
Vaagø. For sydlig Storm er
der en voldsom Brænding
paa denne Plads, og Landing
foregaar ved, at Fiskerne Vest
fra ror i Læ om et Skær, der
ligger udfor Kysten og bryder
Søen. Dette Skær er imod
Øst forbundet med Landet,
men er her saa lavt, at en
Mængde Vand vælter ind
derover, naar det stormer,
Fig. 25. Kran ved Landingspladsen paa
Myggenæs, den vestligste af Øerne. Øen
liar halvandet Hundrede Indbyggere og
kan kun besejles i gunstigt Vejr.
Fig. 24. Højtliggende Nøster, hvortil Stormbølgerne
ikke skal kunne naa. En Baad i Færd med at
hales op.