Atlanten - 01.01.1911, Side 151

— 379 —
tøjerne, hvis Anskaffelse hviler tungt paa den temmelig fattige
Befolkning, selv om Staten med stor Rundhaandethed ogsaa paa
dette Punkt har ydet Øerne Støtte.
Man kan imidlertid ikke forlade Fiskeriet uden ogsaa at
omtale Hvalfangsten.
De smaa Grindehvaler, der i mange Aar har været af Saa
stor Betydning for Beboerne, fanges fra de aabne Baade. I Reg-
len drives de mod Land paa dertil egnede Steder, af hvilke
blandt andet fordres en jævn opadskraanende Bund, saaledes
som man ser det paa Billedet Fig. 34, taget efter el Grindedrab
i Klaksvig paa Bordø. I
Baggrunden ses det høje
Fjæld Kunø Næs. Hen-
synet til dette Erhverv
kræver ingen Havnefor-
bedring.
Fangsten af Stor-
hvaler, der kun har væ-
ret drevet i forholdsvis
faa Aar, har givet sine
norske Redere et rigt
Udbytte, ligesom Færin-
gerne paa forskellig Maa-
de har haft stor saavel
direkte som indirekte Ind-
tægt deraf. Da imidler-
tid Bestanden allerede er
i stærk Aftagen, i hvert
Fald er Udbyttet meget usikkert, er Erhvervet forbundet med
en ikke ringe Risiko. Hvorledes dette Udbytte har svinget, kan
man faa et Indtryk af ved at betragte den grafiske Afbildning
paa Fig. 35. For at trække Hvalerne paa Land kræves kun
et naturligt Slæbested, hvorefter de ligeledes ved Maskinkraft
kan flænses. Paa Fig. 36 ses en af de smaa, kraftige Hval-
dampere. I Fokkemasten sidder Udkigskurven, hvorfra Hval-
sprøjtet opdages, i Stævnen er Harpunkanonen og paa Rælingen
den lange Hvalline, der løber ud med Harpunen. En Hval-
fangststation ses paa Fig. 37. Dens Indretning besørges af
Hvalfangerselskabet, og særligeHavneforbedringer behøves som
sagt ikke.
Fig. 35. Antallet af fangede Storhvaler i de
sidste 10 Aar. Man bemærke det stærkt
aftagende Udbvtte.