Atlanten - 01.01.1911, Síða 167
395 —
til de danske Atlanterhavsøer. Der har været Planer fremme
om at faa en saadan Fællesrejse i Sommeren 1915. Der fore-
staar jo nemlig da en Begivenhed, som vækker Opmærksomhed
over hele Verden, som ikke kommer igen, nemlig Panama-
kanalens Aabning og San Francisko Udstillingen. Man havde
tænkt sig at arrangere Rejsen saaledes, at den kom til at gaa
over New York gennem de forenede Stater til San Francisko
Udstillingen, derfra videre gennem Panamakanalen, hvorefter
Hjemrejsen skulde foregaa over de dansk vestindiske Øer eller,
hvis Aarstiden passer bedre derfor, i omvendt Orden, saaledes
at Rejsen indledes med et Besøg i Dansk Vestindien. Man har
dog ikke i Bestyrelsen turdet binde an med en saadan Rejse,
hvorimod der er ret stærke Ønsker fremme i Retning af at faa
arrangeret en Fællesrejse til Island og Færøerne.
Blandt de Begivenheder vedrørende Atlanterhavsøerne, der
først og fremmest kendetegner Aaret 1913, maa nævnes:
For Færøernes Vedkommende de store Havneanlæg, som
for Tiden finder Sted deroppe, og som af Ingeniør Jagd er be-
skrevet meget udførligt i de to sidste Hefter af Medlemsbladet.
For Vestindiens Vedkommende maa nævnes Paabegyn-
delsen af det store Havneanlæg paa St. Thomas, hvorom vi
senere haaber at kunne bringe et Foredrag af Havnebygmester
Møller, som har været derude sidste Sommer, og dernæst det
store Plantagekøb fra Firmaet Bartram Brothers, ved hvilket
nu langt den største Del af den dyrkede Jord paa St. Croix er
bragt over paa danske Hænder. Denne Sag vil senere blive
behandlet i en udførlig Artikel i Medlemsbladet. Som et glæde-
ligt Led i Udviklingen skal endnu nævnes, at Undervisningen i
Dansk i Skolerne er bleven væsentlig forbedret i de sidste Aar.
Blandt Midlerne hertil bør fremhæves, at en dansk Mand, der
ikke ønsker at nævnes, har udsat Præmier for Kyndighed i
Dansk.
For Islands Vedkommende er der først og fremmest det
store Anlæg af Reykjavik Havn. Vi havde haabet, at Etatsraad
Monberg vilde holde et Foredrag om dette Anlæg en Gang i
Vinterens Løb, men Etatsraaden har erklæret, at Tiden maatte
skydes ud, fordi Arbejdet var blevet forsinket.
Andelsforetagenderne synes stadig at trives godt paa Island.